Kristian Theodor Jakobsen

Kristian var den nærmeste lillebror til Søren. Han var 5 år da moren døde og var blevet hos faren men kom også på korte ophold hos morforældrene i Hauge hvor han nød tilværelsen sammen med Søren som han var meget glad for. Det var blandt andet de to som havde fanget et par små ål ude i Hauge Sø, hvorefter de om aftenen havde sneget sig ind i sovekammeret og puttet dem i Søren Eriksens natpotte, med det resultat, at den gamle havde fået et mindre chok, da han om morgenen ville tømme nattens resultater ud på møddingen, og troede at han havde fået indvoldsorm. I min indre biograf så jeg dem med fryd som de to slemme drenge Knold og Tot sidde bag møddingen og flække af grin. Efter det jeg har hørt og kender til min familie, så har de dog næppe fået smæk i sidste akt... sådan som originalerne.

Hvordan det i sin tid gik til ved jeg ikke, men Kristian endte tidligt på Sjælland og kom til at tale sjællandsk. Søren var således på et tidspunkt før min tid til Kristians bryllup derovre. Så Kristians børn kom også til at tale sjællandsk, hvilket lød vildt i mine jyske øren. Konen Helga døde allerede i 1946, og jeg har kun kendt Kristian som en lystig ungkarlet farbror der kom til familien i Dalsgaard med den ene “fremmedsprogede” kæreste efter den anden, og hvoraf en enkelt ihvertfald ikke tidligere havde mødt en levende ko! Det blev der grinet af længe efter.

Hvordan han fik sig organiseret med de fem børn efter Helgas død ved jeg ikke. Men den unge Børge var en hyppig gæst i Dalsgaard i min tid, hvor jeg husker en guldtand der glimtede i hans smil. Siden mødte jeg ham på byggepladserne i Aarhus hvor han var chaufør for en tømmerhandel.

Niels Otto Jakobsen

Niels forblev ungkarl og når Søren var syg trådte han ofte til som husbondafløser i Dalsgaard. I sine unge dage ser det ud til, at han som Kristian drog ud i verden og at han havde en periode på landbrugsskole på Fyn! Niels kom bare hjem igen og holdt primært til i Silkeborg.

Niels skrev ofte til familien først på Almtoft Mark og siden på Dalsgaard Mark, og Sine svarede. Det var først og fremmest postkort og korte beskedder... lidt som vor tids SMSer.