... Anna...


Anna blev familiens vendelbo sammen med sin Martin. De fik to døtre Zita (Tut) og Gerda. Anna kom jeg til at kende rigtig godt. Anna og min mor var tæt knyttet til hinanden blandt andet i og med at de begge, i deres ungdom, kom til at bo og arbejde i Aarhus, hvorefter de også omtrent samtidig blev mødre, således at min kusine Zita, som i familien altid er blevet kaldt "Tutte", og jeg blev hinandens første børnevenskaber.


Anna var da for længst trukket nordpå med sin Martin til hans hjemegn omkring Løkken, hvor de bosatte sig, først på en af de flotte gamle klitgårde og siden i et byhus, et i mine øjne nærmest herskabeligt byhus, endog med lade og bødkerværksted for Martins gamle far. Herfra var der et stiforløb ned til det fantastiske vesterhav og lige på den anden side af vejen lå en bunker fra den anden verdenskrig fem år før.

1937 Den 20årige Anna

Anna, BP-droningen med sine to prinsesser

1946 Anna med mig Jørgen og sin Tutte

Efter BP var dukkerne i Vendelbogade Annas passion

Det var et fantastisk sted at komme, og jeg kom der tit i hele min barndom og ungdom. Dels på ferieophold og dels som vedhæng til min mor der af og til skaffede sig et job på Løkken Badehotel, der på den måde blev hendes springbræt ud i en restarations- og hotelkarriere. I Løkken oplevede jeg i øvrigt den lokale tradition med at leje sin bolig ud til rige turister, og så selv bo i et simpelt udhus eller lignende. Hos Anna var det i omtalte udhus med lade og værksted. Det rummede også et par altmuligrum, og der blev der sat så mange senge ind, at de nærmest fyldte det hele, og det var sindsygt hyggeligt når vi tumlede rundt der og ikke kunne lægge os til at sove før end højlydte trusler om alverdens ulykker fik os på den tanke. Udover Tutte var der jo også hendes lillesøster Gerda, som nådigt blev taget med i legen, og var det en rigtig god dag kunne deres far Martin finde på at tage en banjo ned fra væggen og spille "Den lille nisse rejste…". Så var ikke et øje tørt.


Hele Annas familie var stærkt engagerede i Martins projekt med at lave deres sted om til en BP benzinstation, og det lykkedes også, men så skete der det utænkelige, at Martin blev syg af kræft og døde og Anna stod alene med sorgen, to små piger og en benzinstation. Trods alle negative ods klarede hun situationen, og det var dengang benzinkunder fik tanket og vasket forruder manuelt, så ingen skulle ikke gå rundt og se ud som om man manglede noget at give sig til, hvis ikke man havde lyst til at give en hånd med!


Der kunne nemt skrives bøger om Annas kamp og sejr som enke, enlig mor, familiemidtpunkt og benzinstationsforstander… men først og fremmest også om hendes positive glade liv. Hendes sidste bedrift blev huset i Vendelbogade som hun fik gjort smukt i stand i tæt samarbejde med barnebarnet Martin. Hendes passion var at fylde huset med dukker.

Løkken måske 1952. Tutte, Gerda og Jørgen

Anna og Meta i Vendelbogade1992

ca. 70år efter tiden i landarbejderhuset

1951 De samme tre med bedstefar Søren

Vendelbogade ca. 2011

1951ca. Undertegnede med Tutte og i baggrunden Anna med Gerda og Martin på/ved armen og Bodil.

Opstillingen er antageligt ved Sines 60års fødselsdag

G1_ftterkusinerne.html

@

Sine     Søren     Meta     Anna     Henry     Krista     Gerda     Erik     Bodil

G4-2_familien.html
G3_6bf_Sren_Erik.html
G3_7bm_sine.html