I min barndom var Teglgården / Folkets Hus for mig verdens navle, og i 1959 da jeg som 14årig forlod Struer og dette hus havde ingen... endnu så meget som drømt om, at den dengang svagt besøgte lystbådemole, nogensinde skulle blive udvidet til en lystbådehavn som den vi kender i dag... og der var da slet ingen der havde tænkt, at denne havn ville blive kantet af et fantastisk boligbyggeri som Sejlhusene der nu er bygget ca. ved den røde prik.


Umiddelbart vil man måske tænke, at sådan et byggeri vil man næppe kunne få lov til at lave nogen steder i dagens Danmark, når man tænker på de alle vegne herskende kystbyggelinier og hvad der ellers på godt og ondt er gjort og gøres for at passe på vor naturværdier.

Selv ville jeg i givet fald nok også have kviet mig voldsomt ved at ryste op med en sådan tilladelse... om end jeg nu selv beboer et af de super fede huse.


Hvordan er det gået til?


Det spørgsmål søges besvaret ved en løs granskning af tilgængelige kommunale kilder, hvor supplerende tilråb fra sidelinien iøvrigt vil være mere end velkomment.

...Planlægning...


1972

Dispositionsplan

I 1972 var Struer kommune med købstaden Struer med Bremdal og Gimsing sogn ved at finde sine nye ben igen, efter en sammenlægning i 1970 med Hjerm, Vejrum, Asp/Linde, Fovsing, Ølby, Resen, Humlum og Venø sogne/kommuner.

Det var den største kommunalreform i danmarkshistorien og fokus var i første omgang især rettet mod, at få styr på de nye overordnede retningslinier for fremtidens by- og landsbyudvikling, og iden situation var der kun overfladiske overvejelser vedrørende konkrete lokale planer for rekreative arealer og indretninger. Den slags blev gennemgående højst sendt til hjørne, med henblik på nærmere stillingtagen i kommende kommuneplaner.


Om Kilen, Limfjorden og havneforhold lød det:

1993

Kommuneplan 1993 2004


Denne Kommuneplan er den tredie nu 21 år efter Dispositionsplanen 1972 hvor en ny lystbådehavn for første gang blev nævnt i planlægningssammenhæng.

Umiddelbart ser der ikke ud til at der er sket så meget i sagen udover, at lystbådehavnen nu omtales en smule mere konkret, men dog stadig i fremtid!


2005

Struer Kommuneplan

Tema Bosætning


Samtidig i 2005 udgav Struer kommune et forslag, om blandt andet bosætning, til opdatering af gældende kommuneplaner. I dette var der ikke mere nogen henvisninger til boligbyggerierne på lystbådehavnen, hvad der nok skyldtes, at der nu endelige var kommet gang i målrettede initiativer for Trekanten.


Fremtidens boligplaner i det øvrige Struer blev præsenteret som nogle pæne sympatiske udstykningsplaner indpasset i de grønne byzonelandskaber. Oven i købet nok med en kvalitet som i den bedre ende af landsgennemsnittet!


Det vil sige gode grunde, men uden afgørende nytænkning der kunne få folk til at vælge Struer frem for andre lokaliteter.

2009

Lokalplan nr. 297


Gældende Lokalplan

For de Bynære Havnearealer i Struer

med tilhørende kommuneplantillæg nr 22.

1992

En limfjordsby i historisk profil


Thomas Bloch Ravns lille bog med titlen “Struer, En limfjordsby i historisk profil” eren super god indføring i Struers oprindelse og historie, og den har i væsentlig grad væretkilde til de historiske udsagn som er anvendt på denne hjemmeside.

Det var blandt andet i dens historiske oversigtkort, visende Struers udvikling i

perioden 1688 - 1992 at undertegnede første gang stødte på omtale af den nu byggede lystbådehavn.


1982

Fremtidens Struer


Efter 10år er kommuneplanlægning som en demokratisk proces for alvor nået frem til Struer, og kommunen udgiver, som reglerne foreskriver, et debatoplæg som forberedelse- og introduktion til denne nye disciplin, at lave en

i videst mulig omfang demokratisk udarbejdet kommuneplan.


Udover kommunens eget oplæg havde Socialistisk Folkeparti bedt om en Mindretalsudtalelse.


Af det samlede debatoplæg fremgår, at tankerne om lystsejlads har stået omtrent stille i det seneste 10år. Dog spørger byrådet om man skal arbejde for en udvidelse af lystbådehavn!


1989

Kommuneplan 1989 2000


Denne kommuneplan er stort set en fremskrivning af den tidligere

kommuneplan for 1984 - 1991, men angående lystbådehavnen etc. ses ingen ændringer.

1997

Kommuneatlas Struer


Midt i perioden med stadige fornyelser hvert 4-5 år af Struers kommuneplaner og gennemførelser af arkitektkonkurrencer etc. fik Struer yderligere i 1997 foretaget en registrering- og beskrivelse af kommunens byer og bygninger i en såkaldt Kommuneatlas.

Dette værk er udarbejdet af et team under ledelse af arkitekt Holger Thule Hansen og på vegne af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Struer Kommune, og det er en særdeles flot og komplet beskrivelse af Struers oprindelse, historie og daværende bygningsmasse.


(Det kunne være interesant at se en analyse af kommunens opfølgning på værkets anbefalinger vedrørende bevaringsplanlægning.)


Havnens bygninger omtales som en del af Struers nordlige bydel inklusiv byens center og det man kunne kalde Struer Bymidte afgrænset af Holstebrovej og Ringgaden.


Trekanten og lystbådehavnen vises med de nye arealers omrids.

1995

Idékonkurrence om Struer bycenter

2001

Kommuneplan 2001 2012

Temaplan Bymidten og Havnen

2007

Fremtidsværksted


I dette år 2007, der hvor udgravningerne til Sejlhusene var sat igang og bebyggelsen så småt begyndte at nærme sig en eller anden form for virkelighed var der nu også på andre fronter fremdrew i Struer. Kommunen realiserede simpelthen en række fremtidsværksteder hvor borgerne blev opfordret til at komme med bud på fremtidens Struer.


Af “Referat fra Fremtidsværkstederne” fremgår det overordnet at Struer også her først og fremmest synes at savner nye tilflyttere! Dels for at få flere skatteydere, men også... og måske især for at få større mangfoldighed som basis for den lokale idéudvikling.

Dette såvel i Struer by som i kommunens oplandsbyer og omegne.


Virkemidlet skulle så være alle former for lokalt tilpassede bosætningsmuligheder af alle slags. Trekanten eller Sejlhusene nævnes ikke direkte, men mon ikke de i første omgang var svaret på nye skatteydere! I så fald har de nu nok kun været en tvivlsom succes, eftersom de fleste beboere er tilflyttet fra Bremdal.


Ikke  et ondt ord om det, for vi lever da i et frit land, og man kan jo så forestille sig at Bremdal bliver styrket med yngre generationer. Men rigtig spændende nye boligområder hvor der kunne være en særlig grokraft for en alternativ udvikling har endnu ikke set dagens lys.


Fremtidsværkstederne førte dog til spredte men ukonkrete forslag, som nu ti år senere synes at titte frem igen gennem det nyopstillede politiske parti “Alternativet”.

De har peget på noget med minihusmandsbrug i mindre fællesskaber i landområderne og og småhusbebyggelser sammensat af små skurvognsagtige bygninger “Tiny Houses” i byerne og eksempelvist på havnen.


2017


Umiddelbart lyder disse ideer tillokkende! Især hvis det kan lykkes at komme den omsiggribende og dræbende pænhed til livs, før den helt kvæler Struers gamle sjæl.

Dette fænomen er måske ikke alene et problem i Struer! Men netop derfor kunne der jo være en chance at tage for at komme først med noget nyt.


Det der skaber et godt liv er som bekendt... et tæt og sprælsk menneskeliv med folk som kan ses og som arbejder og råber og krammer... sådan ca. som det var på havnen i gamle dage med fiskerne og skibsbyggerne med flere! Eller se bare hvordan København lukrerer på Christiania, som er et af de stærkeste leve-kort på hånden i landets hovedstad... på størrelse med Tivoli og Den Lille Havfrue. Nogle tilsvarende vel forankrede eller eksperimentelle, men lokalt tilpassede leve- og fristeder, kunne sagtens tænkes at have samme effekt et sted som  Struer, hvor man har både fjordkultur, øko-jordbrug og andre autentiske værdier at bygge på... og altsammen gerne krydret med rock og andre lyde.


Det var hvad der skinnede igennem fra fremtidsværkstederne i 2007 til denne skribent i 2017, og som for egen regning giver dette fundamentale råd... at al udvikling skal foregå med en ægte folkelig deltagelse i såvel ideudvikling som gennemførelse.

Der skimtes et vist demokratisk underskud i det nuværende Struer og det er synd, for reelt er der ikke nogen, heller ikke blandt politikkerne, som ikke netop ønsker sig et blomstrende demokrati med gang i den! Blot kræver det tre ting....

fokus, fokus og fokus.


Så vil den rigtige branding og udvikling på alle felter opstå som en Fugl Føniks


Som nævnt var der ingen konkrete planer, hverken i tekst eller tegning, men der var dog hensigtserklæringer, og for første gang blev udvidelse og forbedring af forholdene for lystsejlads nævnt.

1978

Lokalplan 105 Fjordvejen / Lystbådehavnen


Denne lokalplan er ikke at finde på Struer Bibliotek.

Umiddelbart kan man jo forestille sig, at man ellers her kan møde de første tiltag til det der er endt med Struer lystbådehavn!


Skulle nogen ligge inde med et eksemplar af planen ville det glæde mig at få et tip!

Akvarel på forsiden af Ulla Brosbøl samt udsnit af byplan.

Denne tekst er fundet i afsnittet Hovedstruktur, Turisme.

Denne tekst er fundet i afsnittet Struer, Havnen, Jernbanen og Erhvervsområderne.

Denne tekst er fundet i afsnittet Struer, Rammer for Lokalplanlægning Havneområderne.

Denne tekst er fundet i afsnittet Redegørelser, Forhold til debatoplæg fra Mads Madsen


Nu er lystbådehavnen bevislig bygget og delvist taget i brug, og man ser tydeligt “Trekanten” det kommende areal for Fjordparken senere kaldt Sejlhusene.


I 1995 udskrev Struer kommune en arkitektkonkurrence med fokus på Struer Bycenter inklusive centrets sammenknytning til havnearealerne.

Man ønskede bud på en fremtidsorienteret og oplevelsesrig helhedsoplevelse med en veltilpasset møblering af de samlede byrum, med markering af Struer som en kvalitetsbevidst by der også er sig sin historie bevidst.

Konkurrencens 2. præmie, udført af arkitektfirmaet Peter Sørensen ApS. i Aalborg,

var det eneste forslag der også inddrog Trekanten, hvor man på strategisk flot flot vis havde anbragt et museum “Beorama”, der antageligt må have været tænkt som et forslag til promotion af virksomheden B&O og dets produkter.


I 2001 udkom Kommuneplan 2001-2012 som et sæt temaplaner for Struer Kommune. Her blev Bymidte og Havn med Trekanten analyseret og kommenteret sammen. For havnens vedkommende var hovedtemaet eller fixpunkterne i særlig grad skibsværftet og slagteriet. Det var dengang værftet skulle bestå og slagteriet skulle jævnes/udskiftes med andre erhverv og nu er der nærmest sket det modsatte!


Lystbådehavn og arealerne her omkring blev nu nævnt med en noget løs hånd... dryssende boliger og vidensvirksomheder henholdsvis på de vandomkransede opfyldninger som  Trekanten og på på den vestlige del af det store opfyld nærmest bycentrum, medens den østlige del for en stor dels vedkommende kunne tjene som P-arealer for såvel havn som centrum. Altsammen dette er da også sket og er stadig ved at ske.


Endelig var der nu også et tegnet forslag til anvendelse af trekantsgrunden, som jo da havde stået blank i noget der ligner et tiår.

Her vises en collage af flere nær ensartede ønsker som havde været fremme under de nu mange års debat og overvejelser. Ikke helt ulig den virkelighed der foreløbig eksisterer.

2011

Udviklingsstrategi

“Tæt på mennesker, teknologi og natur”.

Det var en dygtig udarbejdet forberedelse til den

Gældende Kommuneplan 2013-2024


Om ikke andet, så kan man sige, at Struer kommune ikke sparer på udarbejdelse af fortløbende Kommuneplaner der er udarbejdet i en jævn strøm med noget nær enslydende planer for fremtiden, krydret med med de ændringer, der uden om alle planer alligevel lader til at styre den mest synlige udvikling, hvor politikkerne så må halse efter for hele tiden at få det bedste ud af det værste når først det ene (fiskerihavnen)... og så det andet (skibsværftet) forsvandt.


I 2011 glimrer situationen dog undtagelsesvis ved, at nu stod første halvdel af den nye bebyggelse Sejlhusene henne på Trekanten noget nær færdig. De første familier var længst flyttet ind og der var ved at blive gjort klar bane for at tage imod nye familier i de resterende huse under opførelse.... og derfor prydede nedenstående portræt af de første sejlhuse forsiden på den nu aktuelle udviklingsstrategi.

December 2004

Fjordparken


Alt medens der indenfor Struers fortsatte planlægning stadig diskuteres fremtidige overordnede ideer og visioner for byggeri og anvendelse af havn og lystbådehavn sker der

nu dette, at private kræfter også begynder at komme med konkrete forslag og udbud

af løsninger i form af boligprojekter.


50 lejligheder i 2etagers bygninger kaldet Fjordparken var nok det første udbud.


November 2006

Sejlhusene


Muligvis var der flere andre tanker på vej, men mest synlig blev dog
Struer Kommunes eget udbud af en projektkonkurrence. Det initiativ der siden førte til

de første byggerier i bebyggelsen Sejlhusene.


Man kan se nærmere om de konkrete projekter på:


Udvikling

1984

Kommuneplan 1984-1991


Denne kommuneplan var Struer Kommunes første kommuneplan efter vedtagelsen af Lov om Kommuneplanlægning i 1975, og den var efter en grundig flerårig proces med indragelse af befolkningens synspunkter første tilstræbelse af en folkelig deltagelse i planlægningen.


Hvad Lystbådehavnen og Trekanten angår så er disse arealer for første gang vist på officielle kort, hvorfor selve byggeriet og opfyldningen her må være gennemført i 1983

Der ser ikke ud til her, at der har været bygget ny lystbådehavn før 1982. På den anden side er lystbådehavnen med på kortmaterialet i kommuneplanen der udkom i 1984. Derfor antages det at lystbådehavnen etc. er bygget i perioden 1983-1984!

1998

Kommuneplan 1998 2010

Temaplan Bymidten og Havnen


Planen gentager de samme tanker eller tiltag omkring Lystbådehavnen etc.

Kortet viser udvalgte bevaringsværdige helheder

Blandt 1998 planens illustrationer er dette foto af et sommerhus i Struer Kommune

fra dengang der var menneskelige dimensioner og folkelighed til.

Dette hus er faktisk et af de konkrete inspirationskilder for designet af Sejlhusene.


Ja undskyld, men der vælter vedblivende opgraderinger af byens planer frem. Denne gang i direkte anledning af Struer Skibsværfts lukning! Tidligere var det fiskerihavnen og nu blev det Værftet, og så var der behov for ændringer ikke bare i lokalplanen men også i kommuneplanen, og stor og flot blev den da også... og nu med konturerne og et perspektiv af det der skulle blive til Sejlhusene.


Flot så det ud og flot blev det, men se nærmere om det på andre blade  på dette websted. De sejlhuse der indtil videre bygget, er nok de bedste boliger der findes i Struer. De er arkitektonisk i topklasse og de er teknisk noget nær perfekte at bo i, og så alligevel tog det et helt tiår at få dem beboet.... ja man fristes til at sige, at de ramte over målet for hvad der umiddelbart kan lade sig gøre i Struer, hvorfor man godt kan kalde de først indflyttede familier for pionerer.

Nu er den første etape som nævnt fuld besat og lokale erhvervsfolk arbejder ihærdigt på at følge op med anden og sidste etape... gid det må gå dem vel.


Når det er sagt må man så bare håbe på, at nogen en dag ser lyset og får ideen til, hvordan man skaber et attraktivt og autentisk liv på havnen og i byen. For på det felt er Struer havnet i samme suppedas som det meste af den moderne verden hvor især arbejdslivet har fået en tilbøjelighed til at blive gemt af vejen i nye nærmest usynlige strukturer.

Eksempelvist ved at de mere karakteristiske arbejdsfunktioner som fiskeri og skibsbygning nu udføres af meget færre mennesker i neutral beklædning og trykkende på en fjernbetjening til maskiner og robotter.


Det bedste bud herfra er derfor at lede efter det nye synlige liv der hvor menneskene holder fri og måske surfer som i Blue Hawaii i Klitmøller eller restaurerer gamle sejlbåde som i Nordvestjysk Fjordkultur i Struer... som så bare, via kommunale midler til åbne værksteder, skulle synliggøres som en del af bybilledet o.s.v.


De første sejlhuse var (og er) et flot byggeri, og kommunen havde da også i 2009 præmieret det, som rollemodel for fremtiden, og ikke et ondt ord om det! Men denne skribent kunne også godt ønske at der både her og andre steder bruges videre og friere udviklingskriterier, for nok er det flot med en smuk og ensartet helhed, men det kan blive noget mere livgivende med et noget saftigere individuelt præg, ud over de forskellige bilmærker foran de ens garageporte! Ja man kan jo næsten savne en flagstang og et par havenisser eller for den sags skyld et hønsehus og et udsigtstårn! Altså rockmusik frem for kammermusik!


I selve udviklingsstrategien angler man iøvrigt overordnet og på alle fronter efter nye initiativrige borgere som sammen med alle nuværende borgere vil kunne kaste sig ud i allehånde projekter som kan bære denne by videre....

fuldstændig som man ønsker og håber alle andre steder!


Alle er altså i samme båd her i vores moderne tidsalder, hverken værre eller bedre... og som altid til evig tid handler det derfor om at finde på og skabe.... sådan som man for eksempel også har forsøgt i Struer med at udråbe byen til “Lydens By”.

Det er lidt snævert... for hvad så med alt det andet?

Så havde det været bedre med “Struer, byen med Honki Tonk”.

Det signalerer også lyd, men kan også megafore alt muligt andet, som man nu synes!

Dynamik og gang i den... med arbejde hvor blodet og sveden springer... mixet med rag-musik og boogie-woogie som i 50ernes Struer hvor der var dansant alle vegne på hotellerne, Folkets Hus og i Pavilionen og hvor byens jazklub netop også kaldte sig

Honki Tonki.


Dengang hvor byen var en by... stadig med både en folke- og borgerskole, spejdere på land og fjord og fordboldspillere i SIF og husende et hav af juletræsfester afholdt af byens diverse subkulturer i slagteriarbejdernes fagforening, bokseklubben, smedene og fiskerne for ikke at tale om Jytte og Jørns Danseskole! Imedens andre gik i Karlsens Kino for at se Zoro eller på Jernbanerestauranten for at spille billard før de havnede hos Alma i et baghus i Østergade henne nær Lille Torv hvor de åd danske burgere med brun sovs. Hvis de da ikke slog sig ned i Cafe Centrum for at drikke kaffe med blødt brød medens de så seksdagesløb i fjernsynene der stod der og var moderne.


På et ganske almindeligt commandoraid kunne en lille dreng eller to, på tur i byen, både se på politimænd og postbude på Tegltorvet. Nogen gange vinkede de hej til borgmester Gorm Husted der i sit malertøj trampede forbi på cykel. Middagspausen var måske forbi og hele byen var på vej tilbage til deres arbejdspladser... inden for ringgaden naturligvis. Uden for den kom kun bonderøvene og der var ikke noget at lære... ikke før nogen fandt på at flytte Østre Skole derud, for så opfandt man både Engelsk og Matematik,

men det er en anden historie.

Inden da var det byen der udfordrede med baggårde og lagerpladser, hvor nogen havde “glemt” noget gammel jern som kunne sælges ved skrothandleren oppe i Vestergade på den gamle møllehøj. Så var der måske penge til en tur til Bremdal med søndagens færge, eller en sjælden gang måske med færgen til Venø med verdens mindste kirke og strandenge hvor man kunne være heldig at fange en hjemløs ælling.

Der fandtes ikke en eneste legeplads i byen, det var trist, men så var det jo at byen selv, og ikke mindst havnen der til stadighed var uudforsket land. Her arbejdedes der med sten, kul og foderstoffer og selvfølgelig med fiskeri og skibsbyggeri af alle slags og engang havde nogen fanget en tre meter lang ål så tyk som en boaslange... den lå i et hyttefad.

Slagteriet var det mest spændende og kendte man nogen der arbejdede der blev det brugt som alibi til en rask rundtur mellem de hylende grise der kom farende forbi ørerne på en, hængende i den ene bagben på vej hen til kniven der gjorde dem pinen kort før de blev skilt ad i grisetæer, flæskesider og indvolde... etc. parat til den store rejse til England sammen med det lurmærkede smør som de stod og puttede i dritler på mejeriet oppe i Bredgade.

Dramatisk var også køernes bratte død.

De blev trukket frem af en mand hen mod en anden mand der svang en kæmpe forhammer der ramte kræet lige midt mellem de store godmodige øjne og sendte alle fire ben ud i hver sit verdenshjørne, så dyret faldt til gulvet i et langt frit slow motion fald afsluttet med en langvarig vibration, som knap var overstået før kadaveret blev hængt op i kroge og fik fødderne kappet og huden flået af, før der endelig blev ro over den død.

Herligt!

Og på lønningsdagen oppe i byen på bæverdingerne Kahytten og Korea, der mødtes de trætteste mænd fra byens kroge og hilste på hinanden for at drikke øl og spise biksemad.


Det kan godt være at ikke al ting drengen eller drengene så var lige rosenrødt, som når forknytte kvinder kom for at hente deres mænd før ugelønnen var fordampet og den slags, men pointen er, at livet blev levet så en lille dreng kunne gå rundt og finde ud af hvad han selv ville gøre når han blev stor.


Det kan han forhåbentlig også nu om stunder. Nu er historien bare helt anderledes, og sådan vil den helt sikkert også være om andre 65 år. Og derfor skal der hele tiden laves nye kommuneplaner.