KC3 Lund.docx

Efter salget af herregården Kabbel i 1846 købte Niels middelalderborgen i Spøttrup den 28. december 1855.  Niels Christensen Breinholt havde som ejer af herregården ikke den store agtelse for historien, og han overvejede at nedrive den gamle borg, men
det blev heldigvis kun til, at han i 1850'erne fjernede hvælvingerne og nogle skillerum i nordfløjen samt
gennemførte en del andre forandringer, både af det ydre og indre, på de gamle bygninger. Her lod han efter
nogle års forløb indrette et brændevinsbrænderi, der dagligt omsatte 24-25 tdr. byg. Brændevinen blev kørt
til Skive.
Da han havde arbejdet med det i nogen tid, fandt han på, at han ville udnytte gæren, hvilket gav ham et
underskud, idet gæren ikke ville blive hvid - man mente at det var på grund af vandets dårlige kvalitet.
Produktionen havde krævet ret store investeringer.
Det fik ham til at nedlægge brændevinsbrænderiet. Affaldet fra brændevinsbrænderiet - kaldet spøl - var ellers
blevet brugt til at fede stude og svin op med og passede derfor godt ind i driften.
Den indre gård var på brændevinsbrænderiets tid fyldt op af kul dynger og andet skidt, og bygningerne stod og
forfaldt, alt imens de nødvendige afløb bare blev brudt igennem den gamle borgs mure uden nogen som helst
pietetshensyn. Et træsnit fra 1871fortæller lidt om ødelæggelsernes vederstyggelighed samtidig med, at man
kan se nogle skæmmende materialeskure.
Dertil kommer så, at han under alle disse ombygninger fjernede en del af gårdens arkiver og papirer, uden at
de kom historikerne til gode. De blev simpelthen destruerede.
Breinholt lod dertil yderligere den sydlige og vestlige vold udjævne ud over voldgravene, så borgen kom til at
præsentere sig åben fra disse to sider.
Samtidig byggedes der to svinestalde vest for vejen, hvilket også skæmmede borgen. Hans driftighed og
initiativer blev ikke til gavn for de gamle bygninger, der stod møgbeskidte og forfaldt.
Breinholt lavede desuden en afvanding af den vest for gården liggende, ca. 50 ha store Spøttrup sø.