Oprindelig havde husmandsstedet bestået af et beboelseshus med en forindgang og to stuer... pænstuen og dagligstuen ud mod vejen. Det var dog kun postbuddet og inviterede gæster som kom den vej. Til hverdag benyttedes ellers kun bryggerset med gruekedlen og stigen op til det ubeboede loft som mest fungerede som pulterkammer og kornmagasin. Fra bryggerset kom man ellers ind i køkkenet der desuden fungerede som varmestue og spiseplads med brændekomfur samt adgang til fadeburet bag bryggerset og til soveværelset i den modsatte vestlige ende. På et tidspunkt, måske allerede fra begyndelsen var der desuden sat en simpel bræddeskillevæg op i dagligstuen, så der dannedes et lille kammer mod øst hvor de største børn sov og havde deres ting.

Senere, længe før Bodils tid var der så tilføjet en staldlænge på tværs af stuehusets længderetning. Fra bryggerset kunne man således gå direkte ud i kostalden hvor der normalt var fem køer og en ledig plads til en kvie eller lignede, medens kalvene stod i en bås i en krog lige før de fire grisestier, hvor en so med sine smågrise optog de to, således at de små kunne boltre sig i rent halm i den ene uden soens indblanding... og så ellers opsøge hende via et mindre hul i plankeværket mellem de to stier når sulten meldte sig. Når de så blev store nok, rykkede de over i stien for slagtesvin. Den sidste sti var så en joker hvor der kunne gå en ny so på vej eller en nyfødt kalv og lignende. Midt i det hele var der så en roeboks hvor der også var en roerasper, hvor man med et håndsving kunne omdanne de lækre sukkerroer til letspiseligt foder.

Morgen og aften blev køerne ellers malket. Det var Sines job, sammen med utallige andre jobs, og da var der stille i stalden, og kattene var helt eksalterede med halerne strittende lodret op i luften, medens malkningen stod på. De vidste godt at de fik al det som ikke af sig selv løb gennem sien ned i mælkejungen, hvor man opbevarede mælken indtil den blev afhentet næste dags morgen.

Foran køerne var der en smal fodersti. Her kunne man eksempelvist fordele de hakkede roer eller man kunne dele hø ud, efter at have raget det ned oppe fra høloftet lige over, hvor der også var en lem til formålet.

Drejede man til venstre straks efter at man havde forladt bryggerset kom man ud i hestestalden. De var dyrenes majestæter og bidrog til en mere ophøjet stemning medens de stille stod og gumlede på hø og korn fra krybben. Der var almindeligvis to heste af blandede arbejdshesteracer, men en passage fra forrummet med foder og ned bag om hestene gav mulighed for at huse en gæstehest, hvad storebror Henry gerne benyttede sig af når han kom på søndagsbesøg i sin enspænderjumpe.

Til sidst, efter hestene kom man ud i loen i laden. Her var der en stige op til høloftet og her stod et tærskeværk og som regel et par større landbrugsredskaber og så gummivognen. Den var til det lettere arbejde og til mælketuren samt kørsel på grusvejene til Kjellerup på indkøb og til Hindbjerg Mølle og Hindbjerg Station. Stationen var porten ud til verden, og når folkene gik i marken kunne de høre togets tuden og føle sig som en del af noget større.

Ellers var der et hønsehus, et stakhus med ly til vinterens kane og andet grej og endelig et udhus med plads til tørvebrændsel, får og duer samt et lokum

... og uden om det hele v ar der høje træer som omkransede og adskilte alle bygningerne, prydhaven og frugthaven samt gårdsplads etc. fra markerne som lå rundt om det hele.