...peg dig frem og rundt på billederne og klik dig hjem på titelhovedet!..
Fra en ende af ser vi den gamle “patriark” Lars Jørgen. Han har længe været sat fra bestillingen og har i de seneste år gravet sig ned i en lille hyggelig lejlighed på hjørnet af Solbakken og Rolighedsvej i Risskov.
Her sidder han og fedter rundt med familiemedlemmerne og laver alle mulige slægtstræer og stamtavler med tilhørende historiske og filosofiske betragtninger på sin iMac.
Han er uddannet- og har arbejdet i 25 år som murer, bygningskonstruktør og arkitekt... mest freelance og som selvstændig.
Herefter var han initiativtager til grundlæggelse af en bistandsorganisation med udvikling af bæredygtig bosætning som speciale. Organisationen hed Dansk International Bosætningsservice, eller DIB. Her arbejdede han i andre 25 år henholdsvis som Formand, generalsekretær, projektudvikler og projektleder primært i det oversøiske udland, og i særlig grad i Bolivia.
Indimellem blev der også tid til en håndfuld selvbyggerier... mest på egne boliger, men også på de voksne børns etablering som boligejere.