...Udvikling...

2006

Kommuneplanen

December 2004

Fjordparken


Alt medens  byens vækst  og planlægning støt og roligt bevæger sig fremad uden for alvor at beslutte sig om et byggeri på Trekanten udbydes nu et privat projekt af ejendoms- og boligudviklingsfirmaet Kuben.

Den foreslåede bebyggelse består af 50 ejerlejligheder opført i 25 toetagers stok

rækkehuse med en lejlighed på hver etage.


Der var tale om super fine og rigt varierede lejligheder, men uvist af hvilken grund så gik projektet i sin mor igen og blev aldrig til noget. Måske var de for dyre... måske var det et forkert valg at satse på lejligheder i stedet for huse eller måske virkede bebyggelsesplanen for triviel i forhold til den unikke byggegrund!


Tilsvarende og også knap så ambitiøse lejligheder i Aarhus blev revet væk i samme periode.

November 2006

Annonce i Jyllands Posten

Illustration fra projektet Fjordparken

To tilfældige lejligheder á 2.5 og 2,2 mil. kr.


Muligvis har der været andre projekter fra den tid! Det vil jeg gerne høre om.


Den 1. november 2006 udbød Struer Kommune Trekanten/Fjordparken til salg i en projektkonkurrence om på bedste måde at skabe et lyst og transparent boligmiljø- og et maritimt byrum som kan give lystbådehavnen livskraft og virke som

bindeled mellem by og fjord.


Meget hurtigt, kun 5 måneder senere, den 5. april 2007 dukker det vindende projekt op i pressen som en salgsannonce for den nye bebyggelse.

Navnet Sejlhusene var født.


Begrundelsen for valget lød som nedenstående, og man forstår valget.

Det var og er stadig et spændende og rigtigt projekt.


Der viste sig også stor interesse for byggeriet og der blev holdt salgsmøder på Grand Hotel, medens de første huse var under opførelse og de første beboere flyttede ind i 2008.


..og i oktober 2009 modtog byggeriets parter Struer Kommunes pris for årets bedste byggeri.