SLÆGTGRANSKNING

Det er grundet slægtgranskning, at jeg fandt ud af, at min gamle barndomsven og jeg har en fælles tiptiptiptiptipoldefar tilbage i 1716-1787.

FORSKNING OG GRANSKNING


Slægtforskning er en videnskab og Slægtgranskning er en lidenskab! Sådan kunne det måske udlægges! En professionel slægtforsker er meget seriøs med at sikre dokumentationen af alle fundne resultater i kirkebøger, folketællinger og andre arkiver etc. En slægtgransker tænkes her mere som en nørd der prøver at samle og samordne de små familiære vandrehistorier der måtte eksistere med foreliggende resultater efter eventuelt mere videnskabelig gennemført slægtsforskning... måske endda tilsat nogle spredte personlige betragtninger af lettere fiktiv karakter, i et forsøg på at gøre fortællingen lettere fordøjelig!


Målet har således været, mere at fortælle om slægten på det nogenlunde foreliggende grundlag og mindre at finde ny viden! I første omgang har det været for at lave en intern fortælling til omtalte slægttræf i 2019. Imidlertid var der en del slægtninge der ikke deltog heri, og flere af disse har efterlyst en kopi eller en genfortælling af den første udgave.


I det lys besluttedes det internt, at bygge historien om fra et lysbilledforedrag til en hjemmeside eller et websted hvor slægtens medlemmer og andre interesserede dels kan få fortællingen om slægterne Lund og Madsen en gang for alle, men dels også kan have et sted hvor de efterfølgende kan vende tilbage igen og igen, for evt. at bruge stedet som opslagsværk!


Hvadenten man nu kalder det forskning eller granskning så kan man godt bruge nogle af de samme værktøjer, som eksempelvis at give forfædrene et unikt anenummer, der angiver de enkeltes familiære position i forhold til en given person og eventuelt dennes helsøskende, som her er:

Marie og Janus fem børn... Kathrine, Ejvind, Niels, Harald og Mads, alle med nr. 1.


De fem kan således alle fungere som den såkaldte probande i en slægtshistorie baseret på Janus og Marie. Som standard for forældre til en probande, tildeles de ane nr. 2 og 3 hvorefter de fire bedsteforældre får de følgende fire ane-numre 4, 5, 6, og 7... altid sådan, at manden i den næste ældre generation altid får et nummer der er det dobbelte af den yngre generations nummer og sådan, at kvinden i den næste ældre generation tilsvarende får et nummer der er det dobbelte, men plus 1, i forhold til den nærmeste yngre generation!


Altså får Janus far ane nr. 4 og hans mor ane nr. 5, medens Maries far får ane nr. 6 og hendes mor ane nr. 7... og så fremdeles for hver generation, der også alle, vil indeholde dobbelt så mange personer som i den foregående generation.


Nummersystemet hjælper med at skabe en vis orden blandt de mange forfædre, sådan som det bedst kan ses og downloades i den for denne sag gældende “Anetavlerapport” hvoraf fremgår alle  basale data for samtlige forfædre til Janus og Marie samt deres børn.

PERSPEKTIVER

ANETAVLERAPPORT

FAMILIEGRUPPER

DELING I GRUPPER

FORFÆDRETRÆ

EFTERKOMMERTRÆ

TIMEGLASDIAGRAM

SIDEOPSÆTNING

BUNDLINJE

ET FORSTÅELSESPAPIR


Det med anenumrene er meget centralt inden for slægtsforskning men bruges vel nærmest kun af folk der interesserer sig vildt meget for dette. De fleste er mere til lidt nysgerrighed omkring deres personlige rødder... hvem er jeg? ...og hvor kommer jeg fra? ...og den slags ...vi er ligeglade med numre og systemer. For os er det historien generelt det der har interesse... og det er der derfor historierne der vil være i fokus... efter bedste evne.


Kære nørder og halvprofesionelle der gerne vil vide mere, end hvad der her er kommet med om slægtvidenskab og systemer! I henvises til at kaste jer ud i et selvstudie... og på nettet og Google kan I finde al den viden som

hjertet kan begære.


Men start gerne med lige at se hvad der ellers er taget med her i afsnittet om “Slægtgranskning”.


Øverst oppe her på forsiden består “forsidebilledet” af 9 billedlinks som  behandler 9 emner i relation til netop Lund Madsen slægterne!

Læs eller skim disse sider og vend evt. tilbage når deropstår forståelsesproblemer! ...og det gør der


Sideopsæt

Noget om at forstå linksystemet og lidt til...


Timeglas  

Et komplet slægtstræ med både efterkommere og forfædre.


Efterkommer  

Et slægtstræ kun med efterkommere.


Forfædre  

Et slægtstræ kun med forfædre... tilføjet anenumre og links.


Anetavle  

Om anetavle udført i MacFamilyTree 7.


Deling 

Om opdeling af forslægten i mindre grupper.


Grupper  

Om de fremkomne “Familiegrupper”


Perspektiv  

Lidt om slægtsforskningens rækkevidder.


Bundlinje

Om den gennemgående “Bundlinje” med links til “Hjælpesider”.