Kongenshus set fra parkeringspladsen ca. 1960.

Jeg tror det er en farvelsituation hvor fætter Søren og Tove har været på besøh

Kongenshus Hotel som det så ud.

Desværre har man revet tårnet og den fine pavillonagtige museumsbygning ned til fordel for mere af den oprindelige klassicistiske murermesterstil. Det er synd for arkitekturen. Omvendt har man med større held også gjort i forhold til den dårligt tilpassede tilbygning fra 60erne med pejsestue etc. i forlængelse af hovedlængen. (kan anes på billedet forrest på dette blad)

De gamle “gaslamper” i støbejern var fra København, men klædte vel stedet.

Før tilbygninger og nye gadelamper i 60erne var der en kæmpe hedebrand hvor militæret deltog i slukningen. Ved den lejlighed fotograferede man det hele fra luften, og takket være dette har man her et foto af hotellet hvor den samlede bebyggelse havde høj arkitektonisk værdi.

Ødelæggelserne eller udvandingen af dette pragtfulde bygningsanlæg må tilskrives ejeren Det Danske Hedeselskab, som med al sandsynlighed parallelt også selv har udviklet sig til en skygge af sin egen storhedstid. 

Men heller ikke ros til mine egne forældre der lystigt deltog i denne smagløse dans. Deres bedrift bestod først og fremmest i de fantastiske driftsresultater, baseret på en hyggelig atmosfære i huset og en exceptionel god traditionel jysk mad.

Under mit seneste besøg nu i 2017 er der kommet et nyt forpagterpar til. De har på kort tid og smukkeste vis formået, at give stedet et grønt og blødt image

inklusive god mad og kaffe.

Og her har vi så forvandlingen i 2010. Meget nydeligt, men også kedeligt uden tårn og den gamle museumspavillon.  

400 rener og en lappefamilie for 100 år siden.

Det er de importerede rener der går i mellemgrunden her på nederste billede.  

Næppe mange af de folk der færdedes her dengang har vel kunnet forestille sig

nutidens frodighed  på Heden!

Der findes meget litteratur og beretninger om Kongenshus.

Her gives links til tre eksempler... klik på billederne:

2009 En fortælling side 5 - 26

En ugebladsartikel etc.

Jørgensen, en tolver

Gennem tiderne, siden de sidste istider, har Jylland været fri natur og udbredt landbrugsland i flere lag i kombination med tæt og stort udbredt skov og nærmest totalt dækkende hedelandskaber, altid påvirket og skabt af skiftende omstændigheder som klima, sygdomsepidemier, menneskeliguforstand og deraf følgende levevilkår.

En gravhøj lige nordvest for Kongenshus, på kanten af dalen langs Sejbæk fortæller at her var mennesker til stede mindst så langt tilbage som for 5.000 år siden, sådan som de også fandtes i stort set resten af Jylland og for den sags skyld i hele Danmark og omegn.

Dengang var der antageligt rigeligt med skove

Op til 1700tallet og længe endnu var der ingen træer.

Der var hedeslette så langt øjet rakte.

I 1954 da Kongenshus blev et af stederne i mit liv, så der også ud til kun at være hedeslette... men det skyldtes nok mest at jeg i første omgang ikke løftede blikket så langt, for straks når man kom uden for Kongenshus hede voksede der korn, roer og kartofler på de vidtstrakte marker.

Der havde nu længe været læbælter alle vegne, men de var lavere, spinklere og mere forblæste og der forekom sandfygninger som truede afgrøderne.

I det lys har det været en stor oplevelse nu i 2017 at se hvor frodigt der nu er omkring Kongenshus og på hele egnen. Vi dyrkede også grøntsager dengang og vi havde høns og får, men ingen tænkte på at gøre det til et kunstværk, sådan som Kongenshus køkkenhave og staudebede fremtræder i dag.