An’ Mari på Grove Hedde

Tilbage til Ane Marie Larsen

Ane Marie levede i perioden fra 1890 til 1969

Hun var født og opvokset i huset på Barslund Hede ved Grove. Om min mor har mødt hende tvivler jeg på, men hun kan godt have gået forbi huset og genkaldt sig den oplevelse ved at se huset omtalt i avisen mange år efter.

Huset var et typisk midtjysk landarbejderhus. I starten af 1930erne var taget tæt på at bryde sammen, men ved naboer og venners hjælp og salg af et stykke jord blev skaderne udbedret.

I 1940erne under krigen, kom huset til Herning Frilandsmuseum, blandt andet med tørv stablet op langs ydervæggene... en midtjysk form for varmeisolering. Skorstenen er ikke helt ok, men ok!

Senere har man berappet huset og kalket det hvidt, og sådan så huset ud i 2010. Meget kønt, men bevaringsmæssigt virker det uheldigt og respektløs i forhold til oprindelsen i ca. 1700tallet.

Det nye hus fra 1939 med de tidstypiske trefagsvinduer og et tag af cementtagsten.

Det kan lige anes at der også var et udhus, sandsynligvis til hønsehold.

Bemærk også, at der med huset er fastholdt den gamle tradition, som også prægede det gamle hus, at der var stald og lo i den ene ende af huset og bolig for menneskene i den anden ende. Det er iøvrigt en tradition og praktisk løsning som rækker helt tilbage til bondestenalderen. Men her dog med adskillende vægge mellem dyr og mennesker.

Om det har noget med Nuttes tid i Grove og arbejdet på flyvepladsen ved jeg ikke noget om, eller om det mere var grundet hendes egne sværmerier om at være eneboer og selv at kunne bestemme det hele! Det vidste hun vel knap selv... begge dele tænker jeg. Hun kunne godt nære solidariske tanker hvis  pågældende virkede troværdig, og den slags var der langt imellem... hun var nærmest sikker på, at hvem som helst ville tage røven på hende. Men med en type som An’ Mari kunne man godt have fundet undtagelsen... iøvrigt af samme slags som Dorthea en gammel kone som drev det lille hedehusmandssted neden for Kongenshus ved ved Sejbæk og vejen mod Vedhoved og Finderup. Hun var som An’ Mari også en kvinde der knoklede uden at have en mand som sikkerhedsnet, og så kunne Nutte spejle sig selv!

Nå det var nok også fordi hun, Nutte havde henslæbt sin sidste og mest ydmyge del af graviditeten med mig netop i Grove, at hun mange år senere havde havde bemærket artiklen om “An’ Mari på Grove” hede og havde klippet  den ud og gemt den blandt en større stak af blade og udklip etc., hvor jeg stødte på det efter hendes død.

Eller måske var det en tilbøjelighed, som jeg også har delt, hvor vi begge har har dyrket diverse minimumsløsninger for livets opretholdelse hvor det materielle er skruet helt ned til omtrent naturalieøkonomi, eller for mig nu den nøgne folkepension! Altså en form for økonomisk forsikring mod, at noget “ude fra” vil kunne vælte læsset!

I sin velmagtsdage fablede Nutte ofte om... og i de især stressede dage i køkkenet på Kongenshus, at flytte ud på heden og bosætte sig i en jordhule og lave jydepotter som hun så ville sælge til forbipasserende! Det forstod jeg ikke noget af den gang, men det kom jeg til, og til sammenligning har jeg så selv, i min fantasi, haft en livslang buket af flugtplaner fra virkeligheden gående ud på at indrette en skurvogn ca. som en lystbåd, med alt hvad der på spartansk vis er nødvendigt i livet, og så finde et godt sted at stille den og så ellers bare læse gode bøger og realisere mig selv ved at bygge uambitiøse skrammelskulpturer!

Ak ja, lige udsigtsløs var vore planer, for i virkeligheden har vi begge syntes godt om selv at tjene til dagen og vejen og gerne på et prestigegivende niveau... men altså ikke for enhver pris... og dertil kommer vel også at vi begge havde børn da trangen til flugt var på sit højeste, og i forhold til børnene har vi nok også tænkt ens... De skulle bringes i vej på bedst mulig vis, og skulle det så lykkes at bringe dem til at blive bedsteborgere... og hvis det så gav dem lykke, ja så kunne de jo selv stå for hvordan det kunne fortsætte. Nuttes barn var jo mig og jeg har klaret mig ok synes jeg, og mine børn de er nu over de 50 år... og de har gjort det endnu bedre, og dog bevaret en dele af både den ydmyghed og fandenivoldskhed som prægede deres gamle bedstemor.

An’ Mari’s far var død forholdsvist tidligt, og moren Mette og Ane Marie havde drevet husmandsbruget på et par hundrede tønder land videre. Kun lidt af jorden nærmest ejendommen var dog opdyrket, medens resten henlå som oprindelig hede. I 1939 flyttede de to dog ud af det gamle hus, der da længe havde fungeret som et levende museum. Det hullede tag og salget af jord havde åbenbart sat tingene i bevægelse så de også havde fået bygget et nyt hus over for det gamle.

Husets stue og soveniche blev opvarmet af en bilæggerovn koblet til det åbne ildsted i køkkenet.

Gulvet i stue og køkken var henholdsvis lergulv og stenpikning.

Sengekassen havde været foret med halm

Her ser vi ildstedet i køkkenet på museet og hvordan det tidligere så ud i brug i det gamle hus, hvor det er An’ Mari der rører i jerngryden.

Fantastiske røde jyske køer, helt mage til min to år ældre bedstefar Sørens køer i Dalsgaard ovre ved Kjellerup bare 30 kilometer og en evighed mod øst.

Til jer nørder, der som jeg, elsker at studere landkort siger jeg bare... se så her!

Også det nye hus var spartansk indrettet. Her ses køkkenet, men nu med bræddegulv som ikke egnede sig til An’ Mari’s bazartræsko, som det tog hende nogen tid at huske at stille i bryggerset.

Vand har hun hentet i en spand ved pumpen i gården og dasset har sikkert været i udhuset hos hønsene... og når der ikke var gæster eller andre forstyrelser, bare bag køerne i stalden.

Eneste moderne bekvemmelighed i huset var det gamle lodur og en petroleumslampe.

Næste side har vi så An’ Mari i fri dressur med sine to køer. Af hensyn til fotografen har hun taget sin fine søndagsfrakke på, men der måtte dog være grænser, så for ikke at gøre skade på den har hun naturligvis lige taget og smidt et forklæde om sig... lavet af  en gammel lærredssæk af hamp.

Barslund ved Grove

Grove ved Karup

An’ Mari’s historie

Det nye hus 1939