Flygtninge
Set på heden!
Manden der står ved kedlerne ligner en mand jeg kendte i Grønhøj i 1950erne! Han hed Andreas Sørensen og var gift med Annine. De havde et par sønner og en datter der hed Mary. De to gamle og sommetider Mary passede den nye kiosk i Kongenshus Mindepark... derude hvor Nutte i en lang periode fra ca. 1954 til 1968 var frue på Kongenshus Hotel. Download eventuelt: Bind I
Andreas var en hyggelig mand med et godt snakketøj som han virtuost uden egentlig at ændre adfærd fik til at passe direkte til hver enkelt gæst, som var de gamle bekendte eller endda familie. Det var meget underholdende at høre på, for han kunne altid ryste en eller anden historie fra heden ud af ærmet. Han var således også ekspert i Urfugle som også havde dansplads på heden bag kiosken, hvorfor der da også af og til var folk der overnattede kamufleret der ude i håb om at blive vækket ved fuglenes skogren.
Den slags natteroderi var ikke noget for mig, og jeg må derfor nøjes med at kunne mindes lyden af dansen, som i mine 9årige øre lød som et rent tabernakel! Ikke nær så hyggeligt som hønsene og deres fåtal af kokke. Et andet af Andreas specialer var at fange hugorme og at putte dem levende i sprit, så de så flot forvredne ud i deres flasker, når han stillede dem op på række i kioskvinduet med små til-salg-skilte på “maven”. Det syntes jeg var sejt.
Nutte kunne slet ikke klare, at se al den elendighed, og så ofte det var muligt lod hu droppe nogle kartofler i det høje græs græsset nær hegnet omkring flygtningene, men hun turde ikke komme tæt på dem! Ikke grundet flygtningene selv men nok så meget på grund af de ofte brutale vagter.
Under den sidste graviditetstid fristede Nutte tilværelsen som kartoffelskrællerske på den tysk annekterede flyveplads i Karup
Historien er hentet fra nettet og dermed fra
Lokalhistorisk Arkiv i Karup 2009.