1812

1842

1880

1953

1986

2017

Efter 1801 hvor de seneste skanser blev bygget ,og før 1812 hvor matrikuleringen blev stedfestet har der åbenbart ikke været et nævneværdigt landbrug.

Matrikelkortet fra 1812 herunder relaterer uden tvivl til den store landsdækkende udskiftning i 1790erne, hvor man tilstræbte at samle og effektivere landbrugsjorden i tilknytning til hver enkelt gård i landsbyerne. Gårdenes jorder havde hidtil ligget spredt i et virvar blandt hinanden rundt i hele sognet og fordelt efter tidligere "magtkampe" hvor såvel beliggenhed og bonitet har indgået som parametre. Denne fordeling var længe før udskiftningen blevet uhensigtsmæssigt i forhold til de nyere dyrkningsmetoder.

Landområderne omkring Langør og på Samsø som helhed har historisk frem til reformationen 1536, eller hvornår den ellers blev effektueret, tilhørt Kongen og Kronen som i hele vejen har været identisk med Brattingsborg. Det oprindelige Brattingsborg i Tranebjerg havde nærmere været en Kongsgård end et almindeligt grevskabeligt Gods, og som reminiscens fra dette, har der været helt andre vilkår for udskiftningen i Langør, og på Samsø.

Jorden omkring landsbyerne blev for så vidt muligt fordelt som alle andre steder i landet. Den var i fæste hos Brattingsborg, men til forskel fra andre steder, så ejede bønderne på Samsø selv deres gårde og den jord de lå på inde i landsbyen. Det havde rod i en skipperkultur hvor de fleste bønder på Samsø tillige var skippere eller havde andele i et skib, og dette skabte altså igen også en anden landsbykultur. Ikke mindst omkring Nordby hvis sogn også dækkede Langør var der udfordringer.

Ved udskiftningen i Nordby i 1797. Det blev således vurderet umuligt, at anvende det ellers dominerende stjerneudstykningssystem, hvor alle fik jord med direkte tilknytning ind til gården i landsbyen hvorfra den bredte sig i en vifteform ud til nabosognet eller naboejerlauget.

Som resultat af nedlagte bopladser på nordøen var landsbyen Nordby, ved lagdeling, gradvist blevet så stor som en lille købstad, og jorden for de enkelte gårde blev derfor i stedet samlet i større blokke uden for byen. Enten måtte man så gå ud til marken eller flytte derud.

I kraft af selvejerskabet til gårdene var de i midlertid af så høj bygningsmæssig kvalitet og så velholdte, at nærmest ingen ville flytte ud af byen til en mark man kun havde i fæste og som greven derfor i værste fald kunne opsige.

Efter 50 år var således kun 2 gårde ud af 59 flyttet ud, og det er forklaringen på, at man i dag har en af de bedst bevarede landsbyer i landet i Nordby. I 1868 blev der indført arvefæste, og det satte gang i udflytningen... men nu med bygninger af teglsten uden bindingsværk. Man byggede nyt, uden at rive de gamle gårde inde i byen ned. Med mange arvinger der hellere ville være håndværkere i byen var der ikke problemer med det.

I og omkring Langør har der, på den tid, måske ikke været andet en en håndfuld sæsonfiskere og nogle soldater og den udstykning der har fundet sted her har helt sikkert sin egen historie.

Den kunne være interessant at forske i.

Et gæt kunne dog være at nogle af de udstykkede enggrunde ud til Stavns Fjord har været tilegnet bønder eller fiskere med tilhør i Langør og beregnet som græsning for dyrehold etc.

De tre udstykninger  Frederikshåb, Frederiksdal og Frederikshøj ligner mest oplæg til en skovejendom, et husmandssted og en mindre gård, og de har formentlig heller ikke haft så meget med sognehovedstaden Nordby at gøre. Mere sandsynligt kan de alle have været en gestus efter grevens for godt befindende, til udvalgte modtagere/købere!