@

JANUS OLDEFORÆLDRE

Mellem Toftum m.fl. og Kathrines sommerhusgrund hørte i sin tid til Toftum Gaarde.

CHRISTEN OG ANNES FAMILIETRÆ

Parret fik 6 børn sammen, hvoraf vi her kun kender datteren Marianne, der først levede et liv i luksus hos bedsteforældrene Gamle Lund og Marianne Breinholt, som hun også var opkaldt efter... og så var det, at hun siden fik et tilsynela-dende meget hårdt liv med  11 børn i et lille landarbejderhus i Tudskjær.


Christen, hendes far, havde været ældste søn på farens Kongensgaard, og man kunne måske i denne position have ventet en mere fremtrædende rolle for ham i forhold til datteren, men hvad ved man, der har kunnet være så meget der trængte sig på i sådan et spil, og der vides heller ikke meget om hans søskende.


CHRISTEN BREINHOLT LUND & ANNE POULSDATTER

28 juli 1796 - 18 april 1859 & 1789 - ?

Christen Breinholt Lund blev født i Kongensgaard, Nørre Nissum den 

26. juli 1796. Han var det første barn af en søskende-flok på 6 efter Niels Christian Lund (Gamle Lund) *1764 og Marianne Marianne Breinholt *1763. Da han var 48 år døde hans mor og da han var 54 år døde hans far.

  Anne Poulsdatter blev født i 1789 i Hvidbjerg, Thyholm.

Hun giftede sig første gang med Christen Jensen Qvistgaard med hvem hun fik en datter.


Den 4. juni 1819 giftede hun sig med Christen Breinholt Lund *1796.

CHRISTEN OG ANNE KOM FRA NØRRE NISSUM OG THYHOLM

Tilfældigt eller ej, så mødtes de to på gården Mellem-Toftum hvor de senere blev forældre til Marianne Christensen Lund på Tudskjær.

Det havde endnu lange udsigter hvis Christen som ældste søn på Kongensgaard kunne overtage denne da han, som ung mand, kom til Resen sogn i 1818 for at bestyre gården “Mellem Toftum” hos en ung enke og hendes 6årige datter, som hun havde fået med gårdens tidligere ejer, den 47 år ældre Christen Jensen Kvistgaard… og derefter gik det så, som det så ofte gjorde i de tider, at en karl eller pige blev taget til ægte af en nødstedt enke eller enkemand så gården kunne drives betryggende videre.


Christen Breinholt Lund blev således viet til enken Anne Poulsdatter, der oprindeligt var kommet fra Hvidbjerg på Thyholm! Han var 23 år og hun var 30 år, og ceremonien blev holdt hjemme på gården Mellem-Toftum med faren/svigerfaren og proprietæren Gamle Lund fra Kongensgaard som forlover sammen med en gårdejer Sønderskov fra Venø… måske et af hendes familiemedlemmer!

Landskabskort 1901

MELLEM TOFTUM

Gården Mellem Toftum var stor, og manden på gården var derfor en storbonde.

Kongensgaard i Nørre Nissum c. 1900.

4FORFDRENE.html
4FORFDRENE.html

Mellem-Toftum set fra sydøst og fra nord, fra dengang man brugte hestekræfter.

Som beskrevet under datteren Marianne var familien, uden hende, flyttet ned til proprietærgården Store Vibholt i Flynder helt nede nord for Bækmarksbro.


Forældrene har muligvis trængt til en ny og fælles begyndelse!


Siden blev Vibholt fattiggård for 20 personer.


Det mest håndgribelige der her vides om parret er, at Christen døde på Vibholt i Flynder i 1859, og at Anne døde otte år før ham samme sted i 1851.


STORE VIBHOLT  I  FLYNDER SOGN

 

TOFTUM BJERGE

Som en lille kuriositet kan nævnes, at gården Mellem-Toftum er beliggende i samme nabolag som der hvor Christen Breinholt og Anne Poulsdatters tipoldebarn og Janus og Maries datter... Cathrine Lund knap 150 år senere i 1960erne fik opført et sommerhus på Skrænten i Toftum Bjerge. Dette var på Toftum Vestergaards tidligere jorde, nabo til Mellem Toftums tidligere jorde, der er “skraveret” med rødt på billedet herunder. Se evt. også forsidens  landskabskort fra 1842

Sommerhuset 2005


Sommerhuset eller fritidshuset overtog Cathrines søn Janus Peter Eilskov og hustru Ritta iøvrigt ved Kathrines død i 2004. Såvel i Cathrines som Janus og Rittas tid har huset virket som et yndet træffested for de fem søskende Eilskov Jensen. Se evt. nærmere her: Cathrines Hus 2005


Den flotte udfordring med trappen ned til stranden steg med brugernes alder. 

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at oldebarnet Janus og hans familie ca. 100 år senere vendte tilbage til egnen Bækmark for, at starte op med et nyudstykket og

nybygget husmandssted! Det kan derfor ikke udelukkes, at Janus på forhånd har følt et vist tilhørsforhold til egnen da han valgte det nye sted.


Er der nogen der kan fortælle noget om Store Vibholt?


Og for den sags skyld også om Anne Poulsdatter og hendes fortid i Hvidbjerg?