BONDEGÅRDENE
Ingen nulevende slægtninge lever af landbrug, men hver eneste er direkte rundet af bondekulturen og livet på bondegårde af alle slags.
Lille landarbejderhus i Berritzgård. nær Nakskov. Kunne også kaldes en hytte!
Et typisk Landarbejderhus fra 1900 i Viemose ved Vordingborg. Stuehus og stald i en længe.
Med et par udhuse hvor der godt kunne gå en gris og nogle høns som supplement til en ko og lidt til i stalden, ligner dette landarbejderhus begyndelsen til et husmandssted i Braaby op til år 1900.
Landarbejderhusene er sidste skud på stammen fra det oprindelige længehus fra stenalderen. Muligvis hørte de nu til de nederste i bygnings-hierakiet på landet! Men de betød altså tag over hovedet og sikkerhed for beboernes mest basale liv... og store ånder er skam udgået fra sådanne huse! Desuden blev de arnestedet for ideen om velfærd til alle. Da de mange landboere blev til arbejdere inde i byerne var det jo erindringen om disse små delvist selvforsynende steder, der lagde kimen til koloni-havehuset og i sidste ende også parcelhuset. Den folkelige optimisme og fremskridtstro opstod simpelthen her dengang i begyndelsen af 1900tallet.
Dette flotte trelængede boelsted er fundet på Rynkeby Hede på Fyn. Man ser hvordan lade- og staldbygning indrammer stuehuset med hoved-døren midtfor til pæn brug, og bryggersdøren inde i porten. Boelsmanden har været ambitiøs og har udvidet stalden med en fjerde længe.
“Bondegårde” generelt
Der kan nemt herske nogen forvirring over hvad der er hvad, når man skal beskrive de kendte forfædres landejendomme efter størrelse og status. Umiddelbart kalder man dem alle “en bondegård”, sådan som også i børnesangen “Jens Hansen havde en bondegård...” men realiteten er, at denne betegnelse bare nok mest passer til vore idylliserede forestillinger om livet på landet dengang oldefar var ung før 1960erne.
“En bondegård” eller slet og ret “En gård” var reelt en landbrugsejendom på mellem ca. 24 og 62 tønderland... en størrelse der, før verden gik af lave, kunne være forsørgelsesgrundlag for en hel landbofamilie med fire fem børn og ofte også karle og piger i henholdsvis drift og husholdning.
En bondegård var typisk firelænget.
“Et boelsted” var noget mindre... omkring 18 tønderland og lidt opefter, stort nok til at kunne brødføde en gennemsnitsfamilie men ikke til også at have tyende. Betegnelsen er jeg ikke stødt på under min opvækst på landet i 1950erne, men under min slægtsgranskning er jeg stødt på det.
Et boelsted var typisk trelænget.
“Et husmandssted” var hvad man kunne kalde det særligt socialt aktivistiske lag i hierakiet. Det havde en størrelse på omkring 12 tønder- land og kunne ikke helt bidrage med en rimelig indkomst for en familie. Der måtte suppleres med daglejerjobs på de større gårde etc. eller med en mælkerute, hvor oftest en husmand kørte mælken til og fra mejerierne. Denne kombination af selvstændighed og beskæftigelse uden for hjemmet skabte et særdeles stærkt sammenhold blandt husmændene, som parallelt også gav den afgørende næring til hele andelsbevægelsen.
Et husmandssted var typisk tolænget.
“Et landarbejderhus” var for lille til at kunne kaldes et landbrug, ofte havde det kun nogle få hundrede m² jord hvor der højest kunne være lidt køkkenhave og lidt høns og kaniner. Eller der kunne måske i visse tilfælde være op til 3 tønderland og mark nok til, at der også kunne klemmes en ko og en gris ind i husholdningen/bedriften. Mange startede med et sådant sted som platform til efterfølgende at skaffe sig et husmandssted.
Et landarbejderhus var typisk enlænget.
Nb.: 1 tønderland svarer til 5.516,2 m²
Efter stråtaget kom pandepladerne og cement-tagstenene til på 1920ernes og i 1930ernes husmandssteder, her ved Haderslev og Holbæk... altid med bryggers- og stalddør tæt på hinanden.
I hele landet og også i Boldrup på Hobrokanten greb greb husmands-bevægelsen om sig. En firelænget gård var i 1880erne flyttet ud af lands-byen, og man havde efterladt det gamle stuehus og nogle byggetomter plus ca. 11 tønder-land... passende for et husmandssted. Den udfordring var der en ung familie der tog til sig for at etablere et nyt husmandssted.
Det gamle stuehus blev indrettet som snedkerværksted og depot for murergrej, så familien havde flere strenge at spille på... sammen med landbruget, og straks gik de så i gang med at bygge nyt vinkelhus med stue, lade og stald... som iøvrigt nu er et spændende “husmandsmuseum”.
Landarbejderhusene
Husmandsstederne
Boelstederne
Her er en stor flot gård fra et ukendt sted i Danmark. Formentlig er det en gammel gård fra begyndelsen af udflytningen i 1700tallet hvor det først har været bygget som en parallelgård med stuehus og udhus i en længe og med stald og lade i en anden.
De viste bygninger er antageligt fra begyndelsen af 1900tallet og lade- og staldlængen har nu fået sidelænger så man nu har en firelænget gård med frit liggende stuehus, som i dette tilfælde, sammen med have-anlægget, viser ambitioner om, at ville måle sig med en proprietærgård.
Billedet kunne godt være fra min barndom i 1950erne.
Bonden kan godt have været noget nær en storbonde, og både han og konen kan muligvis have gået på højskole!
Gårdene
Bondegårdene har, i stor udstrækning været noget nær selvforsynende enheder baseret på en familie og deres folkehold, og de har uden tvivl været et bærende grundlag for det danske samfund i årtusinder, lige siden bondestenalderen for op til 6-7.000 år siden.
Langt mere end for 1.000 år siden, siden først vikingerne og helt tilbage til Kong Dan, som gav landet navn, har alle bondegårde i forskellig grad været underlagt en lokal herre, en herremand og hans gård herregården.
En rekonstruktion af en jernaldergård ved Dejbjerg nær Ringkøbing Fjord. 500 år før år 0.
Tidligere parallelgård ved Vedersø, nu firelænget som det kunne se ud 1850.
Gård i landsbyen Pebringe før udflytningen i 1700tallet. Sammensat over tid i etaper.
En ældre 1700tals gård i Havreholm tilpasset den seneste fortid. Nu transformeret il bolig.
