BONDEHUSET
Verdens første længehus med saddeltag i Terra Amata, Nice for ca. 400.000 år siden
Det næstsikreste i denne verden er, at man bor og bor
og de første der boede fast i flere generationer var bønderne.
De første rigtige længehuse i bondestenalderen ligner en naturlig videreudvikling af de tidligere telt- og grenkonstruktioner med en rygås i kippen båret af en stolperække/suler i midten, og ellers med et tagskæg løftet op fra jorden ven en tagrem på pæle i hele bygningens omkreds... hvorimellem man lavede ydervægge af flettede grene klinet med ler og evt. suppleret med græstørv og lignende. Eller de var udfyldt med tykke brædder som i det yngre bulhus fra Vejen, vist til højre.
I forlængelse af det toskibede bulhus udvikledes det hidtil nok mest udbredte byggekoncept i Danmark, nemlig det treskibede længehus, herunder vist med et eksempel fra Dybbøl. Hustypen fremstår som de toskibede huse, men er til forskel bygget med to rækker bærende stolper holdt sammen af tværgående bjælker og to langsgående højremme.
Gårdene i bondestenalderen var oprindeligt selveje. Gennem de foregående 10.000 år havde jægerfolk jo levet som nomader og mest benyttet de lettere og mere flytbare teltagtige bygningskonstruktioner af eksempelvis grene dækket med løv, strå og dyreskind og de tilhørte som en naturlig ting “bygherren”... og sådan antages det at have fortsat i århundreder indtil først høvdingemagter og siden kongemagten har set muligheden for central kontrol og udbytning af de nu mere permanent opbyggede værdier og arbejdskraft, som jo var skabt under bestræbelserne på at kunne opbevare afgrøder og beskytte husdyr i omtalte længehuse.
Jord og bygninger overgik således i århundreder til fæstebrug hvor bønderne blev pålagt både afgifter og hoveriarbejde for de herskende klasser... i perioder oven i købet som livegne. I 1700tallet krævede udviklingen dog nye reformer, og selvejet vandt tilbage og udviklede sig til de familiebrug som dominerede hele 18- og1900tallet, hvorefter de nu omkring år 2020, ser ud til at være under totalforandring til færre og færre enheder i form af større og større industrilandbrug finansieret og ejet af diverse kapitalfonde, for i fremtiden formentlig at blive drevet af teknologisk og bioteknisk højt uddannede bønder indsat som funktionæransatte driftsledere.
Den lange længe i Agger var et husmandssted for en bonde der også var fisker eller omvendt. Bemærk at udskuddet mangler i stueafsnittet sådan, at man kan gå oprejst gennem hoveddøren.
Huset findes nu på Frilandsmuseet i Lyngby.
Det antages at udviklingen af fast bosættelse har taget sin begyndelse længe før bondestenalderens revolution af menneskelivet... tingene har formentlig udviklet sig stille og roligt med diverse overlap, hvor andre forhold end lige agerbruget har gjort sig gældende, så som særligt gode jagtmarker og øgede handelsmuligheder har medvirket til ændringer i bosætningsmønstret fra spredte bebyggelser til stadig tættere bopladser og i sidste ende dominans af tætte landsbyer overalt i kulturlandskabet, hvormed kimen så også var lagt til udvikling af flere specialiserede håndværksfag som vævere, pottemagere og smede med flere. Ja, selv-følgelig også byggefag som tømrere, murere og tagtækkere... fag der dog fortsat, næsten til vore dage, har været domineret af semiprofessionelle selvbyggere.
Dette toskibede hus i Esbjerg er fra 2.500 før vor tid. Bemærk den stadig lidt ovale form.
Dette toskibede hus i Vejen er fra år 1.500 før vor tid. Bemærk at formen nu har rette hjørner.
I 1700tallet, godt et par årtusinde efter landsbyen Boremose så et længehus sådan ud i Agger, stadig med lyre, højrem og udskud samt en muret ovn i midten... ellers er alt ca. ved det gamle.
De første huse i Danmark var længehuse. De fandt deres indpas i stenalderens overgang fra jæger- og samlersamfund til bondesamfund for 6-7.000 år siden, dengang behovet for... først at få høstudbytter- og senere også husdyr under tag... ja og så fik menneskene da også lige en evig trang til at forbedre sin egen komfort og materielle habengut. De, menneskene havde ved udviklingen af de mere permanente bopladser selvfølgelig længst forladt de hidtidige runde stråhytter og let transportable spidstelte, som de havde benyttet i de foregående ca. 10.000 år!
Nu var det jo selvfølgelig ikke sådan, at længehuskonceptet bare faldt ned fra himlen... nej det havde været længe undervejs. Man kan således godt forestille sig, at det viste eksempel fra Terra Amata, Nice, kan være det aller første længehus... bygget af nogle af neandertalernes forfædre, de såkaldte heidelbergensis for ca. 400.000 år siden, altså mindst 300.000 år før de første mennesker, homo sapiens, begyndte at komme til Europa.
Hvordan længehuset fra sin oprindelse så vedblivende er blevet overtaget og videreudviklet af homo sapiens vides ikke detaljeret, for de arkæologiske spor er meget få eller nærmest fraværende. Men hvis man ser på rekonstruktionerne af de aller første længehuse i Danmark, eksempelvist fra ærtebølle jæger- og samlerkulturen ved Limfjorden for mere end 7.000 år siden, så vil man opdage, at der kun er sket ganske få forandringer, hvor selv den noget ovale facon og indgangen fra gavlen er bibeholdt.
Eksempler på de første længehuse i Danmark for ca. 7.500 år siden
En fortificerede landsby Borremose nær Års
ca. år 500 før vor tid.
Længehuset, såvel det toskibede som det treskibede rummede bolig, lade og stald... i ét stort rum, men kunne dog indvendig være opdelt af halvvægge og lignende. Som regel blev boligafsnittet/stuen anbragt mod vest og stalden mod øst, medens man kom ind i husene på ca. midten af langsiden hvor laden var. Ud over at danne indgang gjorde laden det også ud som virkerum (værksted) vedrørende håndarbejde og tilberedning af mad etc.
I indgangspartiet kunne der være en smule lys fra den åbne dør om dagen og om aftenen måske i de tidligste tider fra et lille glødebål på gulvet, hentet ind fra et ildsted til madlavning uden for huset. Måske har man også kendt til fyrefade som både kunne give lidt lys og varme.
I begyndelsen af længehusets historie har man ladet røgen sive ud via tagets almindelige utætheder, og på et tidspunkt har man så opfundet lyrehullet og flyttet madlavningen ind til et ildsted midt på gulvet, hvor man så igen, med tiden, har fundet på at bygge et muret ildsted, og så er man pludselig nået til den hustype der holdt helt til vore seneste forfædres landarbejderhuse i 1900tallet... nu dog med skorsten og brændekomfur af støbejern.
Dette treskibede hus fra Dybbøl er fra år 500 før vor tid, og det er baseret på en bærende højremskonstruktion, som iøvrigt findes i et stort antal konstruktionsvarianter gennem tid og sted.
En udgravning i Nørre Tranders viser overlap af skiftende bebyggelser ca. år 500 før vor tid.
Bebyggelserne har gennem tiderne, som beskrevet, samlet sig i landsbyer hvor man har følt sig sikrere bare ved tætheden. Men man har også i nogen udstrækning bygget fortificerede landsbyer, hvor man har følt sig særlig truet af omgivelserne. Uanset dette har man gentagne gange gradvist genopført landsbyen på samme areal efterhånden som husene krævede fornyelse... typisk efter 30 - 40 års brug.
