ISTIDEN OG ÆLDSTE STENALDER
Madeleinekulturen i forfædrelandet for 15.000 år siden
De første mennesker kom formentlig til Hardsyssel fra to sider...
både fra Kaukasus i øst, og fra det sydlige Europa i vest.
Der er fundet tegn på, at neandertalere i en eller anden grad har været forbi de nordligste europæiske egne før slutningen af Weichsel istiden, der begyndte og sluttede for ca.115.000- og 15.000 år siden. Men det er ikke sandsynligt at menneskene “homo sapiens” er dukket op her, før end efter denne istid.
I bedste fald var de aller første af menneskene måske på vej ud af Afrika for 115.000 år siden... efter en evolutionær udvikling på 500.000 år i det centrale Østafrika, oven i de omkring 50 mio. år der var gået forud... fra dengang, den første lemur muterede... og så, at dennes efterkommere også muterede igen og igen i én uendelighed frem til dannelsen af utallige grene af af homider... der i sti-gende grad udviklede menneskelige egenskaber, for altså i sidste ende at frem-komme som Homo Sapiens... den mest inteligente- og nu eneste menneskeart.
Gennem 100.000 år opstod- og pressede isen sig ned over Skandinavien og det nordlige Europa.
Samtidig trængte de første mennesker sig på fra syd... fra Afrika via Levanten/Mellemøsten.
Men for omkring 15.000 år siden begyndte isen at trække sig tilbage... efterfulgt af først vegetation og derefter datidens dyr, især rener, men også mammutter og andre eksotiske, nu uddøde arter.
I den sidste ende var det så kun et spørgsmål om tid før de første mennesker viste sig i hælene på de store rensdyrflokke, der også dengang dominerede i landskaberne syd for isranden... men i mange årtusinde kom de, menneskene, kun som strejfere i spredte grupper.
Selvom de i nok 50.000 år før, havde indrettet sig i små samfund overalt i det sydlige og centrale Europa, så tog det altså en rum tid før de for alvor også lod sig friste længere mod nord... op i de umådelige vidder oven for bjergkæderne, der strakte sig fra Pyrenæerne og Alperne over til Karpaterne og længst mod øst også til Kaukasus. Disse nordlige landskaber var lidet attraktive krat, sletter, sjask og tundra der bare strakte og strakte sig op mod- og til, den evige iskalot, der i skiftende omfang, gennem en halv mio. år dækkede store dele af nordeuropa inklusive hele Skandinavien og store dele af Rusland og Tyskland samt De Britiske Øer, der dengang i øvrigt var landfast.
Egentlig var der ikke mere at fortælle men så er det jo lige, at det kunne være rart også at se et par dyr fra Hardsyssels is- og rensdyrtid!
Renerne var det alt dominerende jagtdyr, det er veldokumenteret. Anderledes er det med de andre større dyr men ulve er der dog rapporteret om, hvorimod det er mere tvivlsomt med bisoner og heste. Sikkert er det dog, at bisonerne er færdedes i hele madelinekulturens område, hvor der også har været vildheste af en art som nu er uddød. Det nærmeste vi nu kommer datidens heste er de smukke przewlski heste. Hestenes udvikling fra vildheste til tamheste er i det hele taget et komplekst studie!
Klik på billederne eller linkene her og se nærmere om de enkelte dyr!
Når det handler om vor egen tid kan det være svært at se hvad der lige gør den store forskel, og dog! For mon ikke det nu er mobiltelefonen, eller nærmere smartphonen i kombination med internettet, der er den store samlende kraft?
Smartphonen har hurtigt bredt sig til selv de fjerneste afkroge af verden, og den har med eksplosiv kraft revolutioneret den måde hele verden nu pludselig kommunikerer med hinanden på... på kryds og tværs af alle mulige grænser.
Det kan godt være, at der stadig findes bagstræberiske diktaturer i verden der ser det nye som en trussel mod dem selv, og derfor søger at begrænse en udbredelse. Men de er dømt til at tabe! Ikke mindst når det pludselig er muligt og nærmest lige så nemt, at udveksle nyheder og erfaringer med kontakter på den anden side af kloden, som det er at gøre det med naboen på den anden side af hækken! Det er som en naturkraft der ikke kan holdes tilbage.
I stil hermed kan man sige at alle kulturer, til alle tider- og gang på gang, er blevet overbygget og fusioneret i takt med alle mulige og umulige skiftende input i de herskende vilkår... det er bare super. Indimellem sker der så bare det, at det nye, overgår alle forventninger og giver verden en helt ny retning... og nu, måske frem til én stor fælles blandingskultur for måske hele verden, som det gjorde i sin tid på nordsiden af de europæiske bjergkæder, medens man “ventede” på, at isen ville trække sig tilbage mod nord...!
...og det var vel også, det samme der gentog sig da den halve- eller hele verden emigrerede til Amerika og, ganske vist på de oprindelige Amerikaneres bekostning, begyndte forfra på dynamisk vis at skabte en fuldstændig ny multikulturel verdensdel, der på godt og ondt aldrig var planlagt! Det skete bare.
Og nu? Kan smartphonen bane vejen for en sammenhængskraft der dækker hele menneskeheden, som vi så kan kalde “smartfolks”.
De gule bobler angiver afsluttede kulturer eller kulturer under udfasning, alle tilhørende variationer af Gravettian kulturen (-33.000 -17.000) og Solutrean kulturen (-20.000 -15.000).
Den røde boble viser Madeleine kulturen (-17.000 -10.000) med den knopskudte nordlige Hamburg kultur (-14.000 -12.000) vist med lilla streg, der hvor den trænger sig på op mod det danske land, hvor isen nu var på tilbagetog mod nord... efterfulgt af ny tundra vegetation og dermed liv blandt mennesker og dyr også i Hardsyssel.
Ak ja, stammedansene med de gamle indestængte spændinger fulgte med langt ind i den nye tid og kultur, hvor de da også igen og igen bidrog og bidrag-er til opløsninger og genforeninger... som senest nu med samlingen i EU.
Som så ofte før og senere i historien var Madeleinekulturen altså opstået som resultat af et teknologisk spring der var stort nok til, at enhver der oplevede det også hurtigt optog fornyelsen som en del af sin egen udviklingsstrategi.
I dette tilfældet var det således nye måder at behandle og tildanne flint på, der spredte sig fra mand til mand og skabte en ny “fællesnævner”.
De første Haruder har for 15.000 år siden tilhørt Hamburgerkulturen der er kendt for at have benyttet runde telte. Der er indtil videre ikke fundet direkte spor i Hardsyssel, men det er der i Sønderjylland og i Nordtyskland hvor de især holdt til langs floden Elben, og sandsynligheden taler for, at der om ikke før så ihvertfald senere er kommet folk fra disse egne og i jagtsæsonerne har slået sig ned langs de vandløb der blev til Skjern Å og Storåen.
Efter hamburgerfolkene er der kommet nye kulturer og hytteformer til, som Brommekulturen for ca. 13.000 år siden antageligt brugte runde kuppelformede hytter, og senere for 10.000 år siden var landet domineret af Maglemosekulturen som bl.a. benyttede noget lignende trapezformede hytter.
Fælles for de skiftende folkeslag, er at de overvejende har været tilbagevend-ende nomadiske grupper eller familier, der har vekslet mellem sydligere egne langs Elben etc. og det danske landskab, hvorfor bosætningen i Hardsyssel og resten af landet primært har været periodisk for sommertiden.
Bopladserne i Hardsyssel lokaliserede sig primært i morænebakkelandskabet lige bag den seneste iskant fra Harboøre over Lemvig og Gudum langs Limfjorden til Vinderup og videre mod øst... og så mod syd langs den jyske højderyg og i dalene med Storåen og Skjern Å.
Webstedets
overordnede genveje
BLADET ER SLUT
Peg på pilene og kom en en side frem eller tilbage...
eller søg videre inden for samme emne i linkrækkerne lige her under...
eller på webstedet generelt... nederst.
Noget af det farligste derude har været andre mennesker! Kunne man stole på dem man mødte? ...var de aggressive eller svigefulde?... Det var meget kompliceret at navigere i- og mellem de mange kulturer og deres forskellige traditioner og skikke!
Efter mange generationers samhandel har stammerne imidlertid nok gradvist udvekslet og overtaget så mange erfaringer fra hinanden, at man også har forstået at indrette sig med gensidige “færdselsregler”, hvor kulturerne langsomt har rettet ind efter hinanden... og er blevet mere og mere harmoniserede indenbyrdes, og ikke mindst med hensyn til den måde de tilpassede og udnyttede deres sten- og benredskaber m.m. på.
De endte simpelthen med at gøre disse ting på samme måde. Ja, faktisk var man så småt blevet til en og samme kultur... Madeleinekulturen... også selvom alle stadig havde deres egne særheder og stammedanse.
Landområdet der skulle blive til Hardsyssel lå ved istidernes seneste udbredelse som en spydspids af åbent land der kilede sig op i ismassen, hvor en kæmpe gletcher leverede al den smeltevand der i første omgang dannede den sø der siden blev til Nordsøen også kaldet Vesterhavet.
De første mennesker der kun bosatte sig periodisk i Hardsyssel viste sig første gang langs iskanten som nogle af de omtalte nomadiske rensdyrjægere, der under deres jagt var blevet trukket med op i den nordligste tundra dengang omkring 15.000 år før vor tid.
De hørte alle til stenalder-kulturen Madeleine, der dengang rådede i det kæmpestore centraleuropæiske område fra Atlanterhavet til Ural, hvor utallige nomadiske stammer havde krydset hinandens veje på alle leder og kanter således, at menneskene i et stort virvar over tid havde opholdt sig- og virket i flere overlappende territorier under evig konkurrence om dannelse, opløsning og genopbygning af skiftende lokale kulturer.
Hovedsaligt havde kulturerne holdt til i de bjergrige egne hvor forekomsten af naturskabte værn mod både klima, rovdyr og andre mennesker var bedst, typisk i form af klippehuler etc. Med sådanne steder som baser havde de så typisk bevæget sig rundt... og langt ud i landskaberne, for at finde føde, som jægere, fiskere og samlere.
DE FØRSTE HARUDER
FRA MADELEINES TIL SMARTFOLKS
Sådanne ture kunne gøres i nabolaget på en dag eller tre, men ofte har det også været nødvendigt med mere langvarige ture, der kunne tage måneder, for ikke at tale om regulære opdagelsesrejser der kunne tage år!
Til sådanne længere ture har det været nødvendigt også at udvikle transpor-table klimaværn i form af telte og andre let anvendelige konstruktionstyper baseret på forefaldende materialer, så man enkeltvis eller i grupper hurtigt kunne skabe ly for både få overnatninger og længere varende ophold.
Kuppelhytten og Keglehytten er begge urgamle konstruktioner som endda kan have været bygget og brugt af homide arten homo erectus længe før mennesket, homo sapiens trådte ind på verdensscenen.
Den slags hytter var og er bygget af henholdsvis bøjelige og stive stænger med forstærkninger, og beklædt med skind, bark og løv etc. og endda af plastik!
Hertil kan føjes moderne lejrtelte med såvel stænger som afdækning af kunststof.
Om det har været tilsigtet eller ej er svært at vide, men hytterne ligner jo meget hvad mennesket i forvejen kendte af huler fra naturens hånd, så hvorfor ikke? På den anden side må man vel også konstatere, at de kan minde om opfindelsen af “den dybe tallerken”. ...for, hvad skulle alternativerne være?
RENSDYRFOLKENE
