TIDERNES MORGEN

Homo Habilis og Homo Erectus

Mange er tilbøjelige til at gå tilbage til Adam og Eva når de gerne vil gå grundig til værks.

Det kan vi ikke klare os med her... for de ældst kendte rester af menneskelig beboelse er fundet i Olduvai, Etiopien for 1.8 mio. år siden i form af hvad der ligner fundamentssten for en rund hytte. Det er meget længe siden, og hvor lang tid kan det så ikke også have taget at komme dertil? Det ved jeg ikke... For vi er omtrent tilbage før Homo Erectus,

menneskenes egentlige stamfædre... de der var de første til at bruge ild og til at lave simple redskaber af sten og ben. Men altså! 0.8 mio. år tidligere var det Homo Habilis, der som de første, kom på banen med tricket, at knække nødder ved at lægge dem på en klippe og slå på dem med en håndstor sten! Et eller andet sted byggede Homo Habilis, eller deres nærmeste arvtagere Homo Erectus, nok menneskehedens første skærm mod vind og vejr

for rundt regnet 2 mio år siden.

Heidelbergensis

Ellers er der meget langt mellem sporene fra disse uendeligt fjerne tider, og de næstældste spor der stammer fra en 3-400.000 år gammel boplads nær den franske middelhavskyst i Terra Amata, Nice. Bebyggelsen bestod af 21 grenhytter, alle bygget i en oval grundform afmærket ved flere større fundamentsten. Dette fund var så velbevaret, at det har det været muligt at rekonstruere byggekonceptet som er det ældst kendte spor efter menneskelig bosættelse i Europa. Hytten, vist øverst her på siden, er et af de mindste... med en længde på ca. 7 meter og en bredde på godt 3 meter, formentlig beboet af omkring 10 personer.

Meget interessant har hytten været opdelt i fire funktionsområder...

inderst en soveafdeling rent for affald, et bålsted/køkken med aftræk op gennem grentaget midt i hytten samt et spiseområde omkring båletstedet med benrester fra dyr, fugle og fisk samt, og endelig et arbejdsområde ved indgangen med talrige stenafslag fra redskabsfremstilling etc. Det er et epokegørende fund, fordi hytterne så at sige udgør arketypen for den menneskelige bolig gennem alle tider, såvel i form, funktion, og struktur som bolig for storfamilier eller grupper med flere generationer under samme tag.

En spændende tanke er det også, at hytterne i sin tid skønnes at være bygget af Heidelbergensis, menneskearten mellem Homo Erectus og de senere Neandertalere.

FORHISTORISK TID

I afsnittene om bosætningens forhistorie forsøges det at finde et par smagsprøver trin for trin på, hvordan menneskenes boliger etc. har udviklet sig siden tidernes morgen og frem til og med den kendte bosætning i Frederiksdal, Langør på Samsø.

Udfordringen er, om det er muligt at finde og vise en “bygningsgenetisk” kæde?

Overordnet er forhistorien opdelt i følgende perioder:

Tidernes Morgen, Homo Habilis, Afrika

Homo Erectus, Afrika Europa

Homo Sapiens, Europa

Jægerstenalderen, Europa, Dk. Ertebølle

Bondestenalderen, Danmark

Bronzealderen, Danmark

Jernalderen, Danmark

2.600.000  -1.800.000

1.800.000  -250.000                                               -250.000  -13.000                           

-13.000  -4.000               

-4.000  -1.700    

-1.700  -0.500   

-0.500  0.800   

Fra Neandertalere til Homo Sapiens

Der kendes ikke andre antydninger af byggekoncepter så langt tilbage i tiden, men der har sikkert også været mennesker den gang som har bosat sig i naturlige huledannelser, og formodentlig er der også blevet bygget kuppelformede løv- og skinhytter!

Interessant er det også, at man allerede her i forhistoriens ældst kendte bebyggelser har fundet en standard for læskærm til et par personer, men især også at man i det aller tidligste europæiske fund samtidig finder arketypen til menneskehedens mest anvendte bo-koncept for familier og mindre grupper, helt frem til de formodentlig først anvendte bosætninger i Frederiksdal, Langør og på Samsø generelt.