Slægternes gang foregik i Hardsyssel

I forhold til hvad der vides om slægterne, så har både Janus og Marie samt deres kendte forfædre fortrinsvist levet i det tidligere Ringkøbing Amt. Først med deres børn og især deres børnebørns generationer har dette ændret sig… det dér med globaliseringen... hvor flere og flere er rejst udensogns og har slået sig ned så langt borte som i Aarhus eller på Lolland og andre eksotiske steder i Danmark. Men altså ikke alle! Mange af de seneste generationer lever stadig i Hardsyssel.

Syslerne var gamle administrative enheder forankret med Jyske Lov i år 1241, med udgangspunkt i de endnu ældre Herreder med deres sogne, som igen var baseret på de urgamle stammeformationer, der rådede i såvel bronzealder og jernalder frem til hvor Vikingerne tog over. Det var således vikingerne der lagde grunden til syslerne og dermed... i særlig grad, ved hjælp af den nye religion kristendommen, konsoliderede det danske kongedømme, som var det skabt af vor herre selv!

De Jyske sysler blev i 1793 omorganiseret til amter, og Hardsyssel blev i den anledning til den noget nær identiske geografi som senere kom til at udgøre Ringkøbing Amt!

Først nu i vor moderne tid den 1. januar 2007 blev Hardsyssel alias Ringkøbing Amt, efter mere end 1.000 år, slået sammen med andre gamle sysler og amter til det nuværende Region Midtjylland!

Opløsningen af amterne til fordel for de nye regioner har desværre vist sig som en ødelæggende reform i forhold til den folkelige identitetsfølelse, som en del af et overskueligt og værdistyret regionalt samfund, sådan som de gamle amtsinstitutioner havde bidraget med at fastholde.

Kortet her viser spor af bronzealderens  bo-pladser år 500, og det er bemærkelsesværdigt at se hvordan man altid har holdt sig i nær-heden af vand enten havet, fjordene eller åerne.

Kortet her fra 1300tallet viser en vis særegen oldgammel navngivning på herreder og især sogne 

Klik og ...se evt. i forstørrelse!

Ved ønske om nærmere studier af stednavne etc. anbefales det at downloade og se nærmere på et landkort fra ca. år 1900.

Ringkøbing Amt.pdf

Det anbefales enhver med interesse for Hardsyssel at studere emnet videre i det helt fantastiske syvstjernede værk af Lars Møller

Bogværket: Man er vel Hardbo

Fra 1500tallet og sikkert meget længere tilbage har slægterne især haft sin gang i landskaberne syd for Limfjorden fra Ferring i vest til Ryde i Øst.

Op gennem de sidste 400 år har de fleste i Lundslægten levet i det nordligste Hardsyssel inklusive byerne Lemvig, Struer og Holstebro, men også i nogle tilfælde i Thy og på Mors. Først i det seneste århundrede har man bredt sig syd på til også det sydlige Hardsyssel med byerne Skjern og Herning. Med de yngste generationer synes alle grænser, både regionale og delvist også nationale, nu at være mulige at overskride.

Men lad os lige dvæle nok engang ved hjemstavnen med et par kort etc.

MAN ER VEL HARDBO...

Vedrørende billedet fra Fjaltring er lige nævnt det digre bogværk “Man er vel hardbo...” Lad mig derfor præsentere dette nærmere. Selv annoncerer det med, at være en familiekrønike fra Nordvestjylland... dækkende de sidste 600 år, for to slægter... Møller og Jensen fra Krabbesmark og Balleby

lidt sydvest for Lemvig.

Krøniken er først og fremmest en fantastisk historie, samlet og fortalt af folk der har været der selv... en far, Erling og hans to sønner Christen og Lars, alle med efternavnet Møller. Erling er, sammen med 65 andre fætre og kusiner, med i værket som ane nr. 1 i slægten... ligesom han også tilhører en gruppe på 14 dobbelt fætterkusiner! Hvilket kommer af, at der i 1903 og 1906, i den foregående generation, var to hold forældre... hvor en bror og søster fra Vester Balleby og et modsvarende søskendepar fra Krabbesmark havde giftet sig med hinanden, hvorefter deres børn naturligvis blev fætter kusiner til hinanden både gennem deres mor og deres far!

Og hvad så? kunne man passende spørge, og ganske rigtig... den model var nok interessant for tilblivelsen af slægtsforskningen i slægterne, men der var ikke nogen indavl eller anden skævhed forbunden hermed! Og derfor var det da heller ikke lige fænomenet med dobbelte fætterkusiner der synes interessant for medlemmerne af Lundslægten! Nej, det interessante var såre simpelt, at det pludselig i bogværket dukkede op, at de to slægter og Lundslægten på kryds og tværs har indtil flere personsammenfald blandt forfædrene!

Med denne opdagelse udviklede værket “Man er vel hardbo...” sig øjeblikkeligt til et “must” for enhver der leder efter Lundernes historie, for det viste sig jo, at en meget stor del af de gode Møller fortællinger, og den bagvedliggende slægtsforskning omkring de ældre overlappende generationer, var og er en gave lige ned i turbanen vedrørende en forståelse af både Lundslægten, og iøvrigt også dennes sammenhæng med Breinholtslægten og flere andre harudere.