ISTIDEN OG ÆLDSTE STENALDER
Madeleinekulturen i forfædrelandet for 15.000 år siden
De første mennesker kom formentlig til Hardsyssel fra to sider...
både fra Kaukasus i øst, og fra det sydlige Europa i vest.
Der er fundet tegn på, at neandertalere i en eller anden grad har været forbi de nordligste europæiske egne før slutningen af Weichsel istiden, der begyndte og sluttede for ca.115.000- og 15.000 år siden. Men det er ikke sandsynligt at menneskene “homo sapiens” er dukket op her, før end efter denne istid.
I bedste fald var de aller første af menneskene måske på vej ud af Afrika for 115.000 år siden... efter en evolutionær udvikling på 500.000 år i det centrale Østafrika, oven i de omkring 50 mio. år der var gået forud... fra dengang, den første lemur muterede... og så, at dennes efterkommere også muterede igen og igen i én uendelighed frem til dannelsen af utallige grene af af homider... der i sti-gende grad udviklede menneskelige egenskaber, for altså i sidste ende at frem-komme som Homo Sapiens... den mest inteligente- og nu eneste menneskeart.
Gennem 100.000 år opstod- og pressede isen sig ned over Skandinavien og det nordlige Europa.
Samtidig trængte de første mennesker sig på fra syd... fra Afrika via Levanten/Mellemøsten.
Men for omkring 15.000 år siden begyndte isen at trække sig tilbage... efterfulgt af først vegetation og derefter datidens dyr, især rener, men også mammutter og andre eksotiske, nu uddøde arter.
Husene i Alma Atta, der blev bygget for omkring 400.000 år siden, blev jo bygget i Europa helt tilbage hvor homo sapiens så at sige trådte sine barnesko langt nede i Afrika, og mindst 300.000 år før de aller første mennesker forlod Afrika op forbi den store rasteplads Levanten og videre i alle retninger ud i det kæmpestore Eurasien, det afsides Australien og i sidste ende også Amerika.
Ingen af alle disse mennesker havde nogensinde set eller hørt om neandertalernes aflange og mere ovale end rektangulære huse... de byggede alle rundt, rundt og rundt, indtil de hen ad vejen, gennem årtusinder gradvist stødte på inspirationer i naturen eller deres egne tanker og eksempelvist opfandt den rette vinkel og det kvadratiske hus og så det rektangulære og alle mulige sammensætninger og variationer.
I den sidste ende var det så kun et spørgsmål om tid før de første mennesker viste sig i hælene på de store rensdyrflokke, der også dengang dominerede i landskaberne syd for isranden... men i mange årtusinde kom de, menneskene, kun som strejfere i spredte grupper.
Selvom de i nok 50.000 år før, havde indrettet sig i små samfund overalt i det sydlige og centrale Europa, så tog det altså en rum tid før de for alvor også lod sig friste længere mod nord... op i de umådelige vidder oven for bjergkæderne, der strakte sig fra Pyrenæerne og Alperne over til Karpaterne og længst mod øst også til Kaukasus. Disse nordlige landskaber var lidet attraktive kratbevoks-ninger, sletter, sjask og tundra der bare strakte og strakte sig op mod- og til, den evige iskalot, der i skiftende omfang, gennem en halv mio. år, dækkede hele nordeuropa... i perioder inklusive De Britiske Øer, Skandinavien, Tyskland og Rusland ned forbi både Berlin og Moskva.
Til orientering vises her lige et af de berømte Alma Ata huse i en rekonstruktion.
Efter ellers at have været tabt for den langt senere menneskehed er konstruktionstypen helt usædvanligt genfundet i eucalyptostræ blandt australske
aboriginals... altså med ca. 400.000 år mellem sig! Fantastisk.
Ellers gik der flere hundrede tusinder af år før det der kunne ligne et sadeltag atter dukkede op, først som alternativ... og så som decideret afløser for menneskenes alt dominerende oprindeligt runde huse. Menneskene opfandt så at sige sadeltaget igen, og det er disse første menneskeskabte sadeltage der er den idémæssige fødekilde til vor tids sadeltage som begyndte som det såkaldte “spændhus”, antageligt tilbage i ældste stenalder hvorefter det uanfægtet har levet og fungeret som byggekoncept noget nær op til vore dage.
Et spændhus er, som også husene i Alma Ata, et hus uden vægge... men med tagspær stående direkte på jorden. Det gør det nemt at rejse, og ønskede man en øget rumhøjde kan man så snildt udgrave et forsænket gulv midt i huset hvor et bål og forskellige arbejdsfunktioner kan indrettes, medens beboerne så kan sidde på den bænk der naturligt danner sig på den oprindelige jordflade langs langs husets ydersider.
En anden måde at øge rumhøjden på blev siden at bygge en mur, enten af græstørv, natursten, bindingsværk eller senere tegl... afsluttet med et bræt kaldet en rem, som man så kan sætte spærfagene op på. Spærene ridder så, så at sige på remmen der nu fungerer som en saddel, og dermed har vi forklaringen på betegnelsen “et Saddeltag”.
Med saddeltaget var trenden sat for det århundreder gamle danske byggekoncept for først længehuset og siden to-, tre- og firelængede huse eller gårde, først tækket med strå og siden med tegl og meget andet.
Ak ja, stammedansene med de indestængte spændinger fulgte med i de nye lange tider, hvor de igen og igen bidrog og bidrager til opløsninger og genforeninger... som senest nu med EU.
Som så ofte før og senere i historien var Madeleinekulturen opstået som resultat af et teknologisk kvantespring der var stort nok til, at enhver der oplevede det også hurtigt optog fornyelsen som en del af sin egen udviklingsstrategi.
I dette tilfældet Madeleinekulturen var det nye måder at behandle og tildanne flint på der spredte sig, der skabte en ny “fællesnævner”.
Når det handler om vor egen tid kan det være svært at se hvad der lige gør den store forskel, men mon ikke mobiltelefonen eller nærmere smartphonen i kombination med internettet der er den store samlende kraft? Den har om noget bredt sig til selv de fjerneste afkroge af verden som indikator for den helt store globalisering hvad kommunikation angår.
I stil med dette kan man sige, at alle “oprindelige” kulturer til alle tider og gang på gang er blevet overbygget og fusioneret i takt med alle mulige og skiftende input i de herskende vilkår... hvorved der hele tiden er sket en harmonisering af eksisterende kulturer med alle mulige rødder bagud og ud til siderne... frem til én stor ny fælles blandingskultur for et større område, som det gjorde på nordsiden af de skiftende bjergkæder fra Atlanterhavet til Kaukasus, medens man “ventede” på, at isen ville trække sig tilbage mod nord...!
Noget af den samme udviklingsmodel som vi tilsvarende igen har set ved dannelsen af vor tids superstat USA, som jo er blevet til med deltagelse af mennesker fra stort set hele verden i både øst og vest..
Verden var og er således, til alle tider, et dynamisk sted med konstante forandringer i klima og menneskelig aktivitet etc. etc.
De gule bobler angiver afsluttede kulturer eller kulturer under udfasning, alle tilhørende variationer af Gravettian kulturen (-33.000 -17.000) og Solutrean kulturen (-20.000 -15.000).
Den røde boble viser Madeleine kulturen (-17.000 -10.000) med den knopskudte nordlige Hamburg kultur (-14.000 -12.000) vist med lilla streg, der hvor den trænger sig på op mod det danske land, hvor isen nu var på tilbagetog mod nord... efterfulgt af ny tundra vegetation og dermed liv blandt mennesker og dyr.
Bygningskulturen
Reelt er det vel lidt overdrevet at tale om bygningskultur i forbindelse med istiden og datidens jæger & samler folkeslag... og dog! Med neandertalernes spændhuse bygget 400 årtusinder tilbage er det vel rimeligt at mærke efter, for nu var det jo menneskene der var kommet til... og hvor neandertalerne er kendt for deres fysiske styrke, så er vi sidste jo mere kendt for vore store hjerner!
Ja det er ikke for at forklejne neandertalernes enkle og smukke sadeltags konstruktion som kan følges videre gennem hele menneskeheden hvor den under stadig udvikling har gået sin sejersgang til alle tider, og også den dag i dag i moderne byggeri. Men der er unægtelig også vedvarende sket alle mulige andre udviklinger og fornyelser, hvad der jo også stadig gør... takket være mennesket, der jo aldrig har kunnet lade være med, at finde på og skille sig ud.
Der var fra begyndelsen rig variation på valg af konstruktionstyper, der kort sagt altid var affødt af “de for hånden værende søm’s princip”... eller sagt på en anden måde... “hvad har vi brug for og hvad har vi at gøre med”.
Hardsyssel på vej.
Vi ved at der fra start har været medbragt et koncept for fastere bosættelse med funderede huse ligesom der også har været en håndfuld lettere typer af transportable vindskærme og mere udviklede telte. Materialerne kunne være grene- og dele af dyreskeletter etc. dækket med dyreskind, bark, mos og strå.
I første omgang lokaliserede bopladserne sig i morænebakkelandskabet lige bag den seneste iskant fra Harboøre over Lemvig og Gudum langs Limfjorden til Vinderup og videre mod øst... og så mod syd langs den jyske højderyg, med den store Skovbjerg Bakkeø og dalene med Storåen og Skjern Å i centrum.
Vi ved fra de oprindelige aboriginer i Australien, at mennesket under de rette betingelser kan føle at de har et bo, blot med en svag fordybning i jorden og lidt hø at ligge i! Men vi ved også at mennesket straks efter, at kendte vilkår er forsvundet, så har vi bare skabt andre og nye løsninger til værn mod vind og vejr. Det kunne først være klippehuler eller enkle efterligninger af sten, strå og jord når det drejer sig om længere varende ophold, eller naturlige mindre skjul eller efterligninger heraf i forskellige former for mere kortvarige ophold.
Webstedets
overordnede genveje
BLADET ER SLUT
Peg på pilene og kom en en side frem eller tilbage...
eller søg videre inden for samme emne i linkrækkerne lige her under...
eller på webstedet generelt... nederst.
Madeleinekulturen +
Noget af det farligste derude havde være andre mennesker! Kunne man stole på dem man mødte... var de aggressive eller svigefulde... Det var meget kom-pliceret med de mange forskellige kulturer og forskellige traditioner og skikke!
Efter mange generationers samhandel havde stammerne imidlertid gradvist udvekslet og overtaget så mange erfaringer fra hinanden, at man også havde forstået at indrette sig med gensidige “færdselsregler”, hvor kulturerne langsomt havde rettet ind efter hinanden... og var blevet mere og mere ensartede. I det mindste med hensyn til den måde de tilpassede og udnyttede deres sten- og benredskaber m.m. på. De gjorde stadig flere af disse ting på samme måde. Ja, faktisk var man så småt blevet til en og samme kultur... Madeleinekulturen... også selvom alle havde deres egne stammedanse.
Her ses en kollage med en kartoffeltyskerfamilie og deres nye hedegård i typisk jysk stil, bygget til afløsning af deres gamle spændhus på Karup hedeslette i, godt og vel, udkanten af Hardsyssel.
Landområdet der skulle blive til Hardsyssel lå ved istidernes seneste udbredelse som en spydspids af åbent land der kilede sig op i ismassen, hvor en kæmpe gletcher leverede al den smeltevand der i første omgang dannede den sø der siden blev til Nordsøen også kaldet Vesterhavet.
De første mennesker der bosatte sig mere permanent i Hardsyssel viste sig første gang langs iskanten som nogle af de omtalte nomadiske rensdyrjægere, der under deres jagt var blevet trukket med op i den nordligste tundra dengang omkring 15.000 år før vor tid.
De hørte alle til stenalder-kulturen Madeleine, der dengang rådede i det kæmpestore centraleuropæiske område fra Atlanterhavet til Ural, hvor utallige nomadiske stammer havde krydset hinandens veje på alle leder og kanter således, at menneskene i et stort virvar over tid havde opholdt sig og virket i flere overlappende territorier med evig strid under dannelse, opløsning og genopbygning af skiftende lokale kulturer.
Hovedsaligt havde kulturerne holdt til i de bjergrige egne hvor forekomsten af naturskabte værn mod både klima, rovdyr og andre mennesker var bedst, typisk i form af klippehuler etc. Med sådanne steder som baser havde de så typisk bevæget sig rundt... og langt ud i landskaberne, for at finde føde, som jægere, fiskere og samlere.
DE FØRSTE HARUDER
Hov ja! Her er vi vist lige kommet både lidt længere bag ud... og frem i verdenshistorien end egentlig planlagt, men så har vi da lige et perspektiv over udviklingen af menneskets byggetalenter gennem tiderne, før vi nu igen vender os mod istiden og den ældste stenalder i Hardsyssel, dengang de første ren-jægere skridtede iskanten af.
Trods de tusindvis af år var situationen nemlig stadig den samme... det var stadig nødvendigt for jægerfolkene, at jage og rejse ud, medbringende både jagtredskaber og overlevelsesudstyr af alle slags, på de lange lange ture som igen og igen førte ud, hvor ingen mennesker havde været før. Det var der hvor både kendte og ukendte farer kunne gøre en ende på al ting, og hvor det altid handlede om, at tænke sig om hele tiden og passe på sig selv, og altså også at kende et godt byggetrick!
Bygningskulturen
Selv helt tilbage blandt menneskeartens forgængere, “homo habilis” og “homo erectus”, op til for 2 mio. år tidligere er der således fundet tegn på, hvad man kunne kalde rededannelser og endda og fundamentssten for simple runde husly.
, inklusive neandertalere der dog uddøde 30.000 år før vor tid,
Ja, og tillige efter en af de seneste udviklingsniveauer før mennesket... nemlig neandertalerne, er der fundet spor fra byggevirksomhed fra ca. 400.000 år før vor tid, hvor en gruppe af dem byggede verdenshistoriens ældst kendte bygninger på stranden i Alma Ata, nær stedet som nu kaldes Nice i Sydfrankrig. Husene var oplagt første trin til udviklingen af et længehus med saddeltag... nemlig det såkaldte spændhus, der stadig kan ses anvendt i vor tid!
Om neandertalerne skal også lige tilføjes, at de faktisk opstod som art i det europæiske landskab, nok for ca. 500.000 år siden efter grundstammen homo erectus, og som sådan var de for længst gamle i gårde, da sapiens dukkede op og blandede sig i konkurrencen om at bære det højeste menneskelige udviklingspotentiale. En konkurrence som sapiens jo som bekendt også vandt!
Måske fordi de også blandede gener med netop neandertalerne.
Sådanne ture kunne gøres i nabolaget på en dag eller tre, men ofte har det også været nødvendigt med mere langvarige ture, der kunne tage måneder, for ikke at tale om regulære opdagelsesrejser der kunne tage år!
Til sådanne længere ture har det været nødvendigt også at udvikle transportable klimaværn i form af telte og andre let anvendelige konstruktions-typer baseret på lokale materialer, hvor man enkeltvis eller i grupper hurtigt kunne skabe ly for både enkelte overnatninger og længere varende ophold.
Kuppelhytten og Keglehytten er begge urgamle konstruktioner som endda kan have været bygget og brugt af homide arten homo erectus længe før mennesket, homo habilis trådte ind på verdensscenen.
De hytter var og er stadig bygget af henholdsvis bøjelige og stive stænger med forstærkninger, og beklædt med skind, bark og løv etc. ja, som nu plastik!
Se dem også brugt side om side på det indledende billede øverst i dette afsnit.
Om det har været tilsigtet eller ej er svært at vide, men hytterne ligner jo meget hvad mennesket i forvejen kendte af huler fra naturens hånd, så hvorfor ikke? Dog må man også indse, at de på alle måder minder om opfindelsen af
“den dybe tallerken”... hvordan kunne de ellers have set ud?