MARIE JENSINE MADSEN (G2-3)
Ferring Kvium Gørding Bækmark Holstebro
Fra fiskerpige til bondekone.
Gift med Janus Lund (G2-2)
Marie Jensine Madsen
Marie blev født i Damsgaardhus i Ferring ved Bovbjerg 1896. Der var bageri og høkerbutik i hver sin ende af bygningen, der skulle have ligget på nutidens Vesterhavsvej nr. 14 eller Solitudevej nr. 2. Hvorfor Marie blev født på det sted står hen i det uvisse. Hendes forældre Mads Ørum Jensen Madsen og Trine Skaaning Jensen skulle efter alt at dømme bo nede i Strandhusene! Men det kan jo godt være, at det kun har været Mads og hans anden hustru Kirstine der har kunnet overtage Mads’ barndomshjem dernede!
Det kan tænkes, at de i Trines tid har boet oppe i Ferring by... måske i relation til noget familie! Og hvem ved! Når der var høker og bager i Damsgaardhus... så kunne der vel også være fødselshjælp der! Forsidens landskabsbillede her kunne godt være udsigten fra Damsgaardhus mod Maries barndomsland i Strandhuse.
Der er tvivl om Damsgaard var Vesterhavsgade 14 eller naboen Solitudevej 2. Op mod århundredskiftet forekom en del ejerskifter og rokader omkring de to ejendomme. Ovenstående billede er efterfølgeren af et ældre hus der lå på Vesterhavsgade 14 indtil 1901. Det ældre hus før 1901 kan meget vel have været den høker- og bagerbutik samt “fødselshjem” hvor Marie kom til verden.
Men dertil skal føjes, at det nuværende hus på Solitudevej 2 fra 1928 også har afløst et ældre hus, og der har der tidligere boet en bagermester Friis. Han havde overtaget den gamle høkerbutik efter den tidligere ejers Laurids enke, og var iøvrigt også rodet ind i oprettelsen af en Brugs i Ferring, som dog endte med at åbne butik (uden Friis) på hjørnet lige over for i Vesterhavsgade 17. Ja dengang som nu... ingenting blev ved det gamle, man rev ned og byggede nyt!
Det var i det heletaget noget af en brydningstid i Ferring, og dermed vel også andre steder. Ferring Mølle som er vist herover, sammen med et hus kaldet Kaasgaardhus som dengang nok husede en ældre kvinde, Ane Lillelund. Møllen blev bygget i 1895 og lå et sted bag den gamle købmandsbutik i Vesterhavs-gade nr. 3, men det blev få år senere taget ned og genopført et andet sted.
Nogle år senere, efter Ane Lillelunds død, kom Jens Søndergaard til og købte Kaasgaardhus med tilhørende matrikler hvor han senere opførte sit Museum.
Som en kuriositet er det dukket op, at en ny ejer af Solitudevej 2 (Friis Minde) i 1945 hed Laurids Ørum Madsen! Han var født i 1905 og var en af Maries 12 halvsøskende.
Damsgaardhus, her som i 1999
Ferring og Strandhuse 1901
Møllen og et almuehus i Ferring 1899
Maries far Mads er nr. to fra venstre ca. 1900
Udsigten fra Ferring til Strandhuse og Ørum (K.B. 1939)
Kort og tegning herover søges vist en lille flig af virkeligheden i Ferring By omkring århundredskiftet og Maries barndomstid.
På Bjerres tegning kan man se fra venstre: Kaasgaardhus med det nu ned-revne Kaasgaard i baggrunden og Møllen lidt bag Ankers Minde, et oprindeligt klassisk vestjysk længehus og en del af det nuværende Vesterhavsgade 3(B).
I Forgrunden er det resterne af den nu hedengangne og ligeledes nedrevne præste- og Kirkegaard.
Maries forældre i følge Anetavlerapporten!
Se og download evt. den fulde ordlyd her: Anetavlerapport
Bovbjerg Badehotel blev bygget i 1901 da Marie var 5 år.
Det blev i mange år både et vartegn og et kulturelt centrum i lokalsamfundet.
Tænk om der havde været fremsynethed og nogen havde passet på de imponerende og karakterfulde bygninger!
Anetavlereferat fra G2 - A3 til G3 - A6&7
Marie blev født i Damsgårdhus, Ferring den 7. juni 1896.
Hun var det 2. barn af 4 søskende efter fisker
Mads Ørum Jensen Madsen *1874 og
Da Marie var 7 år gammel døde hendes mor, og
da hun var 55år gammel døde hendes far.
Den 18. marts 1919 giftede hun sig med Janus Lund, der døde
den 30. marts 1951 i Bækmark.
Den 11. jan 1986 døde Marie i Holstebro.
G3 ane 4-5
Bedsteforældre
G2 ane 2
Stamparret
G1 ane 1
Probanden / børn
GENERATIONER OG ANENUMRE I FORHOLD TIL PROBANDEN (LUNDERNE)
...deres samliv foregik i familiegruppe 2
...Maries rødder findes yderligere via forældrene:
Strandhuse i Ferring med husene langs Gaaskærvej set ca. fra Ørum i 1924.
Maries barndomshjem er, efter bedste skøn, huset under den blå pil!
Huset vises nærmere på hendes forældres side “Mads&Trine”.