BÆKMARK
Et hel nyt husmandssted ud af tolv blev udstykket i 1940. Bygget efter konceptet for “Bedre Byggeskik”
...endnu en sidste gang søger familien lykken...
Nu i et helt nyt husmandssted bygget efter “Bedre Byggeskik”
Janus, Marie og deres børn befandt sig godt på deres nye husmandssted på Bækmark Mark... tidligere tilhørende godset Bækmark nær Bækmarksbro.
Selv besøgte jeg kun stedet en gang i 1963, som nyforelsket i barnebarnet Grethe. For mig var der ikke noget opsigtsvækkende over stedet... det var kun tre år siden mine egne bedsteforældre havde haft en tilsvarende bedrift, så uden på nogen måde at tænke nærmere over det genkendte jeg bare kulturen og følte mig hjemme.
Bygningerne på Bækmark er helt klar bygget efter forskrifterne for “Bedre Byggeskik” som dengang, i perioden 1915 - 1940, havde angivet stilen for nybyggeri på landet og i provinsen. De tredelte stuevinduer fortæller ligeledes, at dette byggeri må være fra slutningen af den periode. Tidligere i kunne vinduerne også godt have bestået af rammer med tredelte ruder, men så i feltede ruder.
Man ser desuden de karakteristiske høstakke eller halmstakke der fungerede som fine udvidelser af ladekapaciteten. Når tiden og pladsen i laden var til det tærskede man så en eller flere stakke ad gangen og deponerede halmen i laden, og oftest som også her på loftet over staldene, så den i vinterperioden kunne hentes direkte ned gennem en luge ned til stalden, som strøelse for heste, køer og grise etc.
Billederne taler for sig selv... om landbolivet med arbejde, kaffebord og besøg af nabo Anna i Mosen og svigermor Kirstine fra Ferring, Marie med min svoger Chris på skødet og sønnen Harald. På dilettantbilledet ses sønnen Niels... den høje til venstre. I en periode omkring 1948 ejede Niels iøvrigt nabogården med de flot opsatte høstakke.
Så vidt jeg kan vurdere har Niels nok afhændet nabogården efter faren Janus død for at kunne hjælpe mor Marie med pasningen af gården. Sådan husker Grethe det, og hun mindes også at naboen i hendes tid (efter Niels) havde et par drenge som hun legede med når hun var på besøg.
Samme nabo havde desuden en lænkehund som på et tidspunkt så sit snit til at komme efter Grethe... og bed hende! Næste dag hun kom over for at lege, var den død. Dengang var der kontant afregning, og en hund der ikke kunne se forskel på folk levede ikke længe. Ellers husker hun også hvordan mændene havde moret sig når hanen på gården var kom-met efter hende, så hun forfjamsket måtte flygte over stok og sten.
Ejendommen på Bækmark var således et spændende sted at komme på besøg. På billedet herover er vi i ca. 1960, hvor Grethe sidder ved rattet på den lille traktor og lillebror Chris arbejder med en skovl på ladet af en gummivogn, under behørig opsyn af storebror Janus kæreste Ritta... og jo, det var en klassisk grå Ferguson!
På billedet til højre ses et granitstenkors der står i græsset på vejsiden ved indkørslen til Bækmark fra hovedvejen. Korset antages, at have haft noget med herregården Bækmark at gøre, engang længe før udstykningen af husmandsstederne.
Umiddelbart ligner stenen et romansk vejkors som i sin tid kan have været brugt som en slags afmærkning af skel for en tidligere hovmark!
Janus og Maries sidste hvilested er her på Flynder Kirkegård
Eller måske den kan have stået som fixpunkt ved en å eller lignende, hvorfra den så kan være flyttet hertil! Umiddelbart skønnes stenen i den grove tilhugning og form, meget vel at kunne stamme helt tilbage fra midten af 1100tallet, samtidig med det omfattende kirkebyggeri der dengang fandt sted over det ganske land.
Hvis dette er tilfældet, er det interessant, at stenen kan have overlevet reformationen fra katolicismen til protestantismen i ca. 1520 til 1539, hvor magthaverne gjorde alt for at fjerne katolske markeringer som dette.
Man kan læse nærmere om fænomenet her: Astrupkorset.webarchive
