ANE MARIE JENSEN &

NIELS CHRISTIAN LUND JOHANNESEN

Måske fra brylluppet 1890



De var Janus forældre og kom fra  Vejrum og Nørre Nissum og

levede sammen først i Struer og Ølby og så i Kvium, Hjerm Østre Sogn.

FRA LAND TIL BY, DE MØDTES I STRUER


Efter en barn- og ungdom på landet, dukker Niels op som tilmeldt i Gimsing/Struer kommune. Han havde i 1887 fået plads hos byens helt store iværksætter og forretningsmand Mads Schou der ejede pakhuse, foderstofhandler og alt muligt, som også byens hotel. På Schous Hotel (nu Grand Hotel), mødte Niels Christian sin kommende hustru Ane Marie. Hun var også en bondepige, men hun havde længst arbejdet sig op som oldfrue på hotellet… De kunne lide hinanden og snart var deres skæbne afgjort hvis den da, som antydet andet steds, ikke allerede var afgjort ude i Futtrup i Nørre Lem Sogn hvor de begge havde færdedes tidligere!


Tjah, under alle omstændigheder faldt de helt for hinanden i Struer, og i maj 1890 blev de gift i Gimsing Kirke. Anna Marie hørte godt nok til Vejrum kirke, men den var under hovedreparation, så det afgjorde den sag.

NIELS OG ANES FAMILIETAVLE


Parret fik 12 børn sammen, og man kan umiddelbart konstatere, at 4 børn døde i fødselsåret og det kan fortælles, at mindst 7 af deres børn også selv fik børn.


Læs ellers videre om Niels og Ane Marie ved at klikke på de markerede navne... samt her på: Vestergaard Lille” og Niels Christian

Blandt børnene var Janus Lund *1893

og broderen Kristen Lund *1906


Kristen var faren til Sonja Lund *1934, skolelærer i Vejrum... og forfatter til slægtsrapporten som kan læses/downloades her Lidt om Lund


Findes der et par små historier om andre?


De fik en lille datter og flyttede sammen ind i en lejlighed i Kirkegade, hvor Janus og en lillebror også blev født, før familien et par år senere flyttede til Øster Ølby for at drive lidt supplerende landbrug der på et husmandssted kaldet Stentoft.


Efter et par år i Ølby flyttede familien dog igen. Denne gang i 1907 til gården eller boelstedet Vestergaard Lille i Kvium i Hjerm Sogn. Måske var det et tilfældigt valg, men det kunne også hænge sammen med, at det var midt i Niels Christians navnebror og oldefars hjemegn. Han var den oldefar, som Niels Christian var opkaldt efter, og det var ham der noget nær 100 år tidligere havde forladt en stilling som forvalter på Rydhave Slot for at blive svigersøn på Kongensgaard i Nørre Nissum. At Vestergaard Lille også kom til at ligge omtrent som nabo boelstedet, Bendtsboel, som sønnen Janus senere købte viser nok bare at slægten igen var faldet rigtig godt til på egnen mellem Hjerm og Ryde.

Schous Hotel med to tårne i Østergade og udsigten til fjorden fra det ene tårn op mod byens mølle og ud over Kilen og dæmningen mod nord.

Tudskjær27 maj 1877

Af de 11 børn overlevede de 8, og de ses her ved et et arrangement i ca. 1911.

Kathrine, Martin, Janus, Jenny, Jane, Johannes , Jens Peter og Kristen

Læs ellers videre om Niels og Ane Marie ved at klikke på de markerede navne... samt her på: Vestergaard Lille” og Niels Christian

../LUND%26MADSEN3/G3_5_Janus_mor_AneMarie.html
janus-G2-2+4%265.html
Johannes%26Mariane-nielsF.html
niels-G3-4+8%269.html
../LUND%26MADSEN3/G4_10+11_Janus_morforldre_JensPeder%26AnneCatrine.html

VestergaardLille   Niels   Ane         Bundlinjen

Schous Hotel med to tårne i Østergade og udsigten til fjorden fra det ene tårn op mod byens mølle og ud over Kilen og dæmningen mod nord.