Næste i rækken af søskendene fra husmandsstedet i Dalsgaard er Erik. Han er 16 år yngre end sin ældste søster og 16 år ældre end jeg! Det vil sige, at jeg lærte ham at kende som en ung mand der kom drønene hjem til Dalsgaard på motorcykel fra lærepladsen som gartner nede i Østbirk hvorfra han også altid medbragte en pose med grøntsager af forskellig slags til sin mor. Erik var sin mors dreng og nok noget distanceret i forhold til sin far, sikkert fordi han var meget hurtig i replikken… Søren følte sig i sådanne situationer forpligtet til at være macho og afvisende over for Eriks antiautoritære stil.

Den stil var bare lige noget for mig. Det er jo ikke fordi jeg den gang kendte begrebet humor som sådan, men havde jeg gjort det vil jeg påstå, at Erik og jeg havde samme sans for humor. En humor som i andres øjne måske nok er lidt flabet, men som i mine øjne mere er ironi og godmodig drillende spydighed. Det kunne sagtens være for hård kost i en autoritær tid, så Erik fik ikke altid de point som han fortjente. Nå det gjorde jeg nu heller ikke altid da det blev min tur, heller ikke selvom det var midt i ungdomsoprørets tid i 1960erne. Det er ikke altid nemt at være en kvik fyr.

Erik var dog familiens James Dean, og han indkredsede som sådan også sit livs kærlighed Ellen med sin motorcykel. Han fik hende godt anbragt på den bagerste saddel som en begyndelse til mere end 50 års ægteskab i deres hyggelige hus i det fynske hvor han arbejde med gartneri og hønseri kombineret med en mangeårig ansættelse som gartner for Nislevgaard, en institution for handikappede børn, hvor han udover sine praktiske gøremål også blev en stor pædagogisk kapacitet i forhold til børnenes trivsel.

Af og til dukkede Erik så op i Dalsgaard med sin Ellen, og med deres førstefødte søn Peter. Den dreng var så fantastisk i sin fars øjne, at han fluks blev anbragt med potten midt på stuebordet, så vi alle kunne beundre de fantastiske resultater! Og jo, han var da en dygtig dreng, og jeg skal da iøvrigt være den sidste til at rynke på næsen… eftersom jeg, da det var mig og potten, var vild med at sidde på den på køkkenbordet ud for vinduet mod gårdspladsen hvor jeg kunne holde øje med hanen og hønsene imens!

Hen ad vejen fik de derefter en datter Inge og til sidst sønnen Søren som den fuldbyrdede navnebror til bedstefar Søren Erik Jakobsen.

Nu er Erik enkemand og har selv skruet ned for blusset, og er på vej til at bo på plejehjem.