Bosætningen i Hørup har formentlig fundet sted i flere omgange, først som midlertidige rastepladser for samler jæger folk og siden for bronzealderens bondefolk etc.
Der er ikke rigtig nogen spor af de tidligste byggefaser på kirkehøjen. Alle byggerier formodes i givet fald at være foregået lige der hvor den eksisterende kirke også er placeret. Men til gengæld er der lidt mere kendskab til menneskenes egen bosætning i Hørup. Dels er der et par bronzealder høje i nabolaget og dels har man fundet aftegninger af jernalderbopladser på bakken sydøst for kirken, hvorfor man let kan forestille sig at der over tid har været en kæde af bopladser her, da det var karakteristisk for den tids bygninger at de højest holdt i 50- 100 år, hvorefter man forlod dem og genopførte bopladsen eller landsbyen blot nogle få hundrede meter fra den senest forladte.
Det vil sige, at medens åndernes bolig og de helliges grave og bygninger, serielt har været vel forvaret på samme plet gennem årtusinder, så har omgivelserne til alle tider rettet ind efter den skik og brug, som de skiftende levevilkår har affødt.
I den absolutte begyndelse var der kun naturen, der hvor de første mennesker byggede en varde. De bar deres bolig med sig… måske blot et dyreskind… og muligvis en eller flere sæsonbetonede hyttebopladser i baglandet. Først tusinder af år senere i bronzealderen slog andre mennesker sig fast ned ved bakketoppen i Hørup og dens helligdomme med samlings- og danseplads… folk var nok stadig nomader, men nu med egne stammeterritorier og tilhørende hjemstavnsfølelser og dermed trang til mere permanent bosætning. De byggede simple hovedsageligt toskibede langhuse på mindre familiebopladser spredt i landskabet.
En barkhytte for måske 9.000 år siden
Jernalderhuse fra for 1.000 år siden er udgravet...
Et stråhus for måske 4.000 år siden
...de lå ned mod åen øst for nutidens kirke.
En mulig Bronzealder landsby for omkring 3.000 år siden lå måske tæt på en offerplads under nutidens kirke!
Middelalderens strukturer fra år 1300 præger stadig landskabet i 1920erne.
De første tætte og beskyttede landsbyer opstod i begyndelsen af jernalderen for omkring 2500 år siden, og i Hørup kan en sådan godt have set ud som vist med rødt på det første billede herover. Som noget nyt var man nu begyndt at holde husdyr og at dyrke jorden, og derfor er husene antageligt rykket tæt sammen og hegnet inde, så man kunne beskytte sin ejendom… et nærmest nyt begreb i forhold til tidligere, hvor enhver havde ejet alt og intet. Tilsvarende har de øvrige landsbyer i området, Kjellerup, Almtoft og Dalsgård formentlig udviklet sig… samtidig eller forskudt. Fælles har de dog været om, at bruge
danse- og mødepladsen i Hørup.
Senere, gennem jernalderen og vikingetiden har vilkårene igen ændret sig. Ejendomsret og overskud af fødevareproduktion førte, i stedet for fælles velfærd, måske ikke overraskende mere til stor rigdom for nogen og umyndiggørelse og fattigdom for flere… klassesamfundet var genfødt, de stærke og rige satte efterhånden dagsordenen og de svage og fattige rettede ind. Dette var nødvendigvis ikke nogen dårlig fordeling, hvis ellers de stærke var bevidste om deres ansvar som samfundenes ledere og beskyttere! Men i alt for mange tilfælde endte (og ender) sådanne uligheder jo desværre i magtmisbrug, undertrykkelse og udnyttelse af den store underklasse. Og ja, den slags diskvalificerer naturligvis systemet.
Velkommen Pilgrimskortet Kirkegården Indholdsoversigt
Hørup Sogn Hørup Kirke Hørup Bosætning Hørup Historie Kjellerup By Byudviklingen Søndergade 60 Almtoft Landarbejderhuset
Dalsgaard Ejerlav Udskiftningen Ny Dalsgaard Gammel Dalsgaard Dalsg’o Husmandsstedet Husmandslivet Naboskabet
G4-2 familien G3 7bm sine G3 6bf Søren Erik G2 3s Meta G2 3s Anna G2 3b Henry G2 3 Krista G2 3s Gerda G2 3b Erik G2 3s Bodil