Det var et fantastisk sted at komme, og jeg kom der tit i hele min barndom og ungdom. Dels på ferieophold og dels som vedhæng til min mor der af og til skaffede sig et job på Løkken Badehotel, der på den måde blev hendes springbræt ud i en restarations- og hotelkarriere. I Løkken oplevede jeg i øvrigt den lokale tradition med at leje sin bolig ud til rige turister, og så selv bo i et simpelt udhus eller lignende. Hos Anna var det i omtalte udhus med lade og værksted. Det rummede også et par altmuligrum, og der blev der sat så mange senge ind, at de nærmest fyldte det hele, og det var sindsygt hyggeligt når vi tumlede rundt der og ikke kunne lægge os til at sove før end højlydte trusler om alverdens ulykker fik os på den tanke. Udover Tutte var der jo også hendes lillesøster Gerda, som nådigt blev taget med i legen, og var det en rigtig god dag kunne deres far Martin finde på at tage en banjo ned fra væggen og spille "Den lille nisse rejste…". Så var ikke et øje tørt.

Hele Annas familie var stærkt engagerede i Martins projekt med at lave deres sted om til en BP benzinstation, og det lykkedes også, men så skete der det utænkelige, at Martin blev syg af kræft og døde og Anna stod alene med sorgen, to små piger og en benzinstation. Trods alle negative ods klarede hun situationen, og det var dengang benzinkunder fik tanket og vasket forruder manuelt, så ingen skulle ikke gå rundt og se ud som om man manglede noget at give sig til, hvis ikke man havde lyst til at give en hånd med!

Der kunne nemt skrives bøger om Annas kamp og sejr som enke, enlig mor, familiemidtpunkt og benzinstationsforstander… men først og fremmest også om hendes positive glade liv. Hendes sidste bedrift blev huset i Vendelbogade som hun fik gjort smukt i stand i tæt samarbejde med barnebarnet Martin. Hendes passion var at fylde huset med dukker.