Bygningerne

Ejendommen Matr. No. 2b havde tidligere været landarbejderbolig med ca. 3 tønder land. De var siden blevet supplret nogle gange så stedet nu, rummede noget nær 12 tønderland ialt, hvilket ville kunne sikre familien en økonomisk uafhængighed, næsten fri af behov for supplerende indtægter. Desuden så Dalsgaard Mark med de i alt 8 mindre gårde og husmandssteder ud til at været et mere attraktivt naboskab end Almtoft Mark.

Noget der i øvrigt også trak var formentlig den kendsgerning, at alle husene i Dalsgaard netop var tilsluttet den nye offentlige el-forsyning fra Kjellerup El-værk og de havde dertil fået indlagt vand fra det fælles vandværk. Begge dele var hypermoderne installationer som endnu ikke var nogen selvfølge alle steder, og slet ikke hos almuen.

Der gik nær et par år før de kunne overtage stedet… mange ting skulle lige gå op i en højere enhed før de kunne flytte ud og ind, men de nåede da på plads i Dalsgaard lige tidsnok til, at deres første søn Henry kunne fødes på stedet den 1. april 1922. Og i mellemtiden havde Søren så også sikret sig en mælketur for mejeriet i Kjellerup neden for kirken Hørup. Det var et job som rigtig mange husmænd supplerede økonomien med. Senere kom han til at køre for mejeriet i Nørskovlund hvor han også selv leverede.

Antageligt bestod bygningerne oprindeligt af en samlet stue- og staldlænge som huset i Almtoft, her bare bygget i bindingsværk sat på syldsten og med taget tækket med strå. Nogle år før ejerskiftet var huset blevet udvidet med en ny muret stald og lade der nu dannede et T med stuehuset. Det gamle stuehus stod fortsat med bindingsværk, men det var blevet pudset og stråtaget var skiftet ud med paptag som på staldlængen.

I midten af 1930erne må paptaget have været nedbrudt, for nu blev staldlængen først tækket med pandeplader og siden fik stuehuset rødt tegltag. I 1950erne fjernedes bindingsværket og stuehuset blev grundmuret i røde mursten. Det var ved den lejlighed, at jeg som seksårig for første gang besteg et murerstillads.

Indretning

Hvis man var en finere gæst blev man budt inden for ad hoveddøren med entreen ud mod vejsiden og meget undtagelsesvist videre ind i pænstuen til venstre, men almindeligvist ind i dagligstuen til højre hvorfra man kunne komme videre ind i et lille kammer, sådan som man antydningsvist kan skelne i vedstående bebyggelsesplan. I husets gårdside lå soveværelset og køkkenet husets hjerte med brændekomfur med gåsevingekost, brændekasse og spisekammer… for ikke at tale om husets eneste vandhane hvorfor køkkenet også fungerede som badeværelse til etagevask fra oven og ned. Al daglig indgang for stedets folk foregik gennem bryggerset der forbandt stuehus og stald/lade.

Huset har måske oprindeligt været med lerstampede og pigstensbelagte gulve, men nu havde det bræddegulve på nær bryggerset som havde betongulv. I bryggerset var der en vuggevask og en gruekedel til kogning af vasketøj og der var en stigetrappe op til loftet som var pulte- og kornkammer. Opvarmningen af huset skete ved en jernovn i stuen og støbejernskomfuret i køkkenet.

I stalden var der to store og to små grisestier hvor to blev brugt til en so med smågrise og en til slagtesvin medens den sidste indgik som en altmulig bås dog mest med et par grise, men sommetider også en nyfødt kalv. Ellers var der et roerum og en roerasper samt en kalvebås til lidt større kalve og endelig var der plads og fodergang til seks køer, hvor en plads for det meste stod tom. Hestene havde deres egen stald med to pladser til stedets egne heste og en ekstra plads til en gæstehest.

Fra hestestalden kom man ud i laden hvor der stod et tærskeværk og lidt andet grej. En såkaldt gummivogn stod i reglen parkeret her, hvor der også var en stige op til hø og halmloftet hvorfra man let kunne smide hø ned gennem en lem til fodergangen foran køerne. Det var vældig praktisk, ellers var jeg mest optaget af at bruge høloftet til at bygge huler i og lege med kattekillinger.

Husmandsstedets bygninger bestod af stuehus med stald og lade samt af udhus med mødding, et stakhus og et par mindre huse til høns, kaniner og andet kræ som ænder og gæs. Alt indrammet af træer og buske.

Mellem stald og udhus var der en intern vej med adgang fra den offentlige vej om til gårdspladsen. I udhuset var der tørveskur og fårestald og masser af duer lige som stedets das eller lokum, stod her. På kolde vinterdage var der ingen trængsel herude, og små drenge undgik helst at benytte lokumet når der lå sne på brættet. Alternativt kunne man sætte sig bag kalvene. Det krævede så bare at man var god til kragehop hvis kalvene pludselig skulle samtidig!

Det var min bedstemor som stod for alt i køkken, bryggers og hønsehus ligesom hun også var med ved malkningen af køerne. Til gengæld tog min bedstefar sig af alt det grove i stalden og i markerne. Ved lejlighed hjalp de hinanden med hvad som helst når tingene brændte på et eller andet sted, men dog ville det have været utænkeligt at se ham deltage i madlavningen, om så det var nok så simpelt.

Selv kunne jeg allerede som femårig bidrage i såvel mark, stald og køkken. Køerne skulle kobles sammen og trækkes på marken hvor de blev tøjret med hjælp af en stor trækølle, roer skulle raspes til køernes aftensmad og visse dage skulle kødhakkemaskinen  drives rundt… og når al dette var ovre kunne man være heldig at få lov til at røre sig en æggesnaps af en æggeblomme og 6 teskefulde sukker, hvorefter man kunne se lidt til killingerne eller måske smågrisene, hvor der som regel var en enkelt der ikke rigtig kunne komme til patten som man så kunne hjælpe. Somme tider endte det alligevel med en fin lille begravelse.