landarbejderhuset

jakobsens pilgrimsrute

...Landarbejderhuset...

Vi kører ned gennem det nye Almtoft og med lidt held ville vi kunne finde den yderste plet på Almtoft Mark.

For 100 år siden byggede og boede Sine og Søren her

med døtrene Meta og Anna.

Deres vand hentede de i en lille sø på marken.

Anna skæmtede med, at hun og Meta blev så tykke på grund af alle haletudserne som fulgte med i drikkevandet!

Landarbejderhuset med Søren, Anna, Meta og Sine i 1916

Sine og Sørens 5 “boliger”

Landarbejderhuset (rød plet)

Huset var med på landkortet i 1928 og det kan ses på et luftfoto fra 1944, ellers er det ikke at finde... hverken før eller siden.

Sine og Søren solgte det til en Holger Døssing som boede der frem til 1950erne. Der findes Døssing folk i slægten, men det vides ikke om man har været klar over det!

Bemærk at alle parrets boliger gennem tiderne og deres beliggenhed i forhold til hinanden også er vist på kortet… Landarbejderhuset, Husmandsstedet, Aftægtsvillaen, Plejehjemmet og Graven… alle sammen i Hørup Sogn som er identisk med den første Kjellerup Kommune oprettet i 1901 ved en opsplitning af den tidligere Hørup-Levring Sognekommune.

1928

1944

2086

Huset på Almtoft Mark havde de selv fået bygget. Det var et almindeligt moderne landarbejderhus med et par tønderland, hvor det var muligt for en arbejderfamilie at supplere husholdningen med selvforsyning fra en ko, en gris og lidt får samt forskelligt fjerkræ hvor de æglæggende høns var en selvfølge. Derudover har der nok også været duer og ænder.

Hustypen var en regulær fremskrivning af fortidens jyske stenalderhuse med menneskene i den vestlige ende og dyrene i den østlige, samt med plads til daglige gøremål i midten, der hvor indgangen og gruekedlen antageligt har været i det moderne 1910erhus, der naturligvis også havde skillevægge imellem stald og mennesker. Desuden var der skorsten med jernovn i stuen og brændekomfur i køkkenet i stedet for et åbent ildsted og lyrehul i taget. Der var støbejernsvinduer og trævinduer i henholdsvis stalden og i boligen. Ja det var i virkeligheden et rigtig godt “folkehus”, den tids tekniske niveauer taget i betragtning.

Søren var teglværksarbejder på Vinderslevgård Teglværk i Almtoft, og her har han sandsynligvis haft et netværk at trække på da huset skulle bygges, eksempelvist har han nok kunnet erhverve sig nogle billige andensorteringsmursten.

Den nødvendige finansiering hjalp Sines far Chresten Nielsen med, han var arbejdsmand og havde en tid været murerarbejdsmand ude på Aunsbjerg Gods og har muligvis også givet en nap med… måske endda sammen med Sørens far Andreas Jakobsen. Andreas var handelsmand, bonde og murer. Dog kan man måske ikke regne med at han har været med i byggeriet i større stil, al den stund Søren havde 12 søskende, så faren har nok haft rigeligt at se til. Søren selv har næppe været andet end håndlanger… regulært håndværk lå ikke til ham, han var bonde og han kunne køre med stude og han kunne pløje med heste, og han var god med en skovl… for han var også stærk som en bjørn.

Moderniteter som elektricitet og indlagt vand var der ikke noget af i landarbejderhuset. Dels har der den gang ikke eksisteret adgang til el på et udsted som Almtoft Mark og dels var det heller ikke en selvfølge med vand indlagt i almuehuse. Normalt ville der nok have været gravet en brønd, men det faldt så heldigt at der som nævnt fandtes et par gode naturlige vandhuller lige nær huset, og der hentede de så vand i en spand til både folk og fæ. Anna som så vidt jeg har forstået var født i huset fortalte en gang med et glimt i øjet, at hun og søster Meta altid havde været et par små piger i god stand og hun underholdt gerne med, at det skyldtes alle de haletudser der fulgte med i drikkevandet!