Hørup har sandsynligvis dannet ramme om de allerførste beboelser i det område som siden i 1901 blev til Kjellerup Kommune, men stort set samtidig med Hørup er bopladserne Kjellerup, Almtoft og Dalsgaard tilbage i jernalderen også groet op og blevet til små landsbyer med Kjellerup i spidsen og til sidst som en regulær by af den gode slags, og Dalsgaard modsat måske blot som én større gård med et par småhuse og flere bosiddende familier indtil den blev udstykket i 1791.

Størrelser og afstande afspejler klart jernalderens krav i forhold til arbejdet på marker og i stald, som overordnet ikke ændrede sig synderligt i den lange periode frem til vor tid, der hvor traktorer og andre maskiner blev indført. Længe før dette i 1857 skete der dog dette, at der blev lavet nye veje mellem Viborg og Silkeborg samt mellem Ans og Thorning… og der hvor disse veje krydsede hinanden mellem Gammel Kjellerup og Hørup, der opstod nutidens Ny Kjellerup…. det Kjellerup som vi kender.

Kjellerup-krydset i Søndergade engang i 1970erne set ud af Nørregade, medens en personbil drejer fra Søndergade ud mod Thorning medens en lastbil lige er ankommet ad Østergade nede fra Hørup-siden.

Herunder ses et kort over 1700tallets "Gammel" Kjellerup med Hørup Mølle vist øverst til højre.

På nedenstående udklip fra 1865 kan man, mellem Gammel Kjellerup og Hørup Mølle se hvordan "Ny" Kjellerup er dukket op omkring det nye vejkryds.

Endelig har vi samme situation, som den ser ud i dag 2017. Nu i farver. Bemærk hvordan Gammel Kjellerup er gået i opløsning. Den nok 1000årige landsbystruktur kan snart kun aflæses på markerne… alle de gamle gårde er nedrevet eller ændret til ukendelighed.

Lysgård Herred

Ja den betegnelse høres nu aldrig eller kun sjældent, Men Kjellerup blev faktisk "hovedstad" i det landskab som hed Lysgård Herred, under Viborg Stift. Det skyldtes sikkert den opblomstring der fulgte byens nye centrale vejkryds fra 1857, den som også kunne kaldes "Verdens centrum". I hvert fald starter de fire gader: Vestergade, Nørregade, Østergade og Søndergade her i hver sin retning… og da først den gamle kro, en købmand og den lokale lægekonsultation havde rykket sig fra Gammel Kjellerup og hertil gik det pludselig så stærkt, at selv Herredskontoret i 1869 så sig nødsaget til at flytte nær krydset eller dets nabolag… og så fulgte også en teknisk skole, et elektricitetsværk et vandværk og et tinghus for ikke også at tale om sygehuset og jernbanen med station i udkanten, ja som stationsby var Kjellerup næsten som en købstad... og som sådan blomstrede også foreningslivet med Håndværker- og Borgerforeningerne i front.

Byen toppede nok omkring år 1965 der hvor store samfundsændringer mod generel rigdom i den danske befolkning tog fart. Det der i første omgang så meget lovende ud, viste sig nemlig snart at have uheldige bivirkninger for den brede menneskelige sameksistens. Trods den øgede rigdom kunne folk nemlig ikke få tingene billigt nok og dette pres på prisdannelsen førte til rationaliseringer der på alle fronter især gik ud over enheder af en hver slags… såvel i produktion som i administration, der blev, og stadig bliver udsat for centraliseringer og gennemførelse af besparelser der i nær alle sammenhæng forhutler tidligere tiders medmenneskelighed i det danske samfund.

I Kjellerup mærkedes det første gang med lukningen af jernbanen og nedlæggelse af stationen i 1968 og siden ved gradvis og hel lukning af sygehuset hvorefter også domhuset blev nedlagt under strukturreformen i 2007… ja og endelig blev selve kommunen også nedlagt i forbindelse med kommunalreformen samme år. De bærende samfundsfunktioner er væk i lokalområdet, og med det er det så også helt ligegyldigt, at man faktisk i 1970 havde fået en saltvandsindsprøjtning som storkommune på bekostning af flere af omegnens tidligere sognekommuner.

Det tilbageværende i lokalområdet Kjellerup og opland er nu samfundets velfærdsfunktioner i form af børnehaver, skoler og plejehjem etc. Dertil kommer fritidsfaciliteter som Kjelleruphallen, Kulturhuset Mosaikken med bibliotek m.m. og endelig idrætsanlægget Arena Midt. Trods flere korte besøg i byen aner jeg dog ikke hvor disse foretagender befinder sig, kun kan jeg konstatere at det tidligere sprudlende torv er forvandlet til parkeringsplads for en pølsevogn og rådhuset står tomt, eller ser sådan ud. Byen er simpelthen forvandlet til en grønsag af en by… en forstad til Silkeborg. I princippet er by og opland i udviklingens hellige navn bare blevet smadret til et meningsløst lokalsamfund uden reel sammenhængskraft.

Egentlig er det jo en frygtelig trist udvikling, men jeg er sikker på, at hvis man spørger folk så kan de måske godt være vemodige over situationen, men der er næppe nogen som vil rulle tiden eller fladskærmen tilbage, for stort set alle har det jo “bedre” end nogensinde, og lader sig gerne nøje med junk og billig underholdning.