De to gårde i Dalsgaard by blev i 1720 lavet om til to dobbeltgårde med hver deres fjerdepart af fire arealtyper: Agerjord, Eng, Mose og Skov.
To af disse gårde Ny- og Gammel Dalsgaard eksisterer endnu med nye udflyttede bygninger i nord og syd.

Gårdene i midten, Dalsgaard og Dalsgaard By gik i opsplitning og blev til Dalsgaard Mark med flere smågårde og husmandssteder.

Sine og Sørens sted var ved den røde prik.

Rekonstruktion af Dalsgaard By


Dalsgaard by udskiftes


Hele det midtjyske område er rigt på oldtidsminder og også i Dalsgård har der været gravhøje, som kan tyde på at der har været beboelser her… mindst siden bronzealderen for 4000 år siden. Det er derfor ikke usandsynligt at den første samlede bebyggelse i første omgang er opstået som en jernalderboplads hvor der i sidste ende har dannet sig to store gårde hen over vikingetiden. Det ældste udsagn om Dalsgaard fra 1572 antyder desuden at der samtidig også har eksisteret et hus ved en vej i vest, og et løsrevet jordtillæggende længst mod øst, som tilsammen har udgjort en selvstændig enhed blandt de to gårde. Denne formation er sandsynligvis den bebyggelse som siden er kaldt Dalsgaard By, beliggende længst mod vest midt i ejerlavet.


Dalsgaard By eksisterer ikke mere… stedet var stadig med på et matrikelkort i 1815, men var borte på det efterfølgende kort fra 1842, så det sidste hus er nok revet ned i det mellemliggende tidsrum. Den gamle beboelse har dog alligevel markeret sig frem til 1930erne hvorfra min morbror Henry (1922-2012) huskede et buskads med æbletræer og lignende, når han passerede det da glemte sted på vej til og fra skole i Almtoft.


Engang i 1650erne under herregården Palstrup, blev den første Dalsgaard bebyggelse, ifølge markbøger fra 1683, opdelt i to gårde med fortsat beliggenhed på samme sted, og således at den ældste, en lidt rodet bebyggelse, lå mod nordvest medens en ny mere regulær firelænget gård lå længst mod sydøst og delvist tjente som øvrighedens base for herredsfoged, delefoged og ridefoged etc.


I begyndelsen af 1700tallet drives den ældste nordvestlige gård af en fæster (gårdmand) Knud Christensen som dør i begyndelsen af 1720erne samtidig med, at fæsteren (gårdmanden) af den sydøstlige gård Jens Pedersen Brygger også dør. Der var på det tidspunkt et stort pres på at løse fæstebrev og sammenfaldet af disse to dødsfald gav derfor nok anledning til, at dele de to gårde i fire halvgårde, sandsynligvis af hensyn til, at nævnte Knud Christensen havde tre sønner eller svigersønner som så kunne få hver sin part.


De fire nye halvgårde blev fra 1720erne og frem til den egentlige udskiftning på stedet omkring 1791, drevet videre med base i de gamle bygninger, som nu mere eller mindre gradvist blev afløst af nye bygninger ude på de tildelte jordstykker. Heriblandt var den store gård Ny Dalsgård nu allerede bygget.


Således kan det konstateres er, at udskiftningen i Dalsgaard var godt i gang og delvist var afsluttet i god tid før selve loven herom trådte i kraft. Al forarbejdet med fordeling af jord og bygninger var aftalt og udført, således at de fire halvgårde nu kunne fungere uafhængigt med sine jorde i en ligelig fordeling af fire eksisterende arealtyper, bestående af henholdsvis landbrugsjord, eng, skov og mose, sådan som det fremgår af nedenstående grafiske fremstilling.


De gamle kort fra tiden efter udskiftningen rummer alle mulige komplekse transaktioner af tidligere og senere udstykninger. Her vises derfor en grafisk forenkling:


Kort 1 viser det oprindelige Dalsgaard med Dalsgaard By midt for mod vest. Arealet bestod som nævnt af landbrugsjord, eng, skov og mose.


Kort 2 viser den aftalte fordeling, hvor hver part får sin del af de eksisterende arealtyper.


På kort 3 ses de nye ejerskaber i farver.


NB. Vejene fra 1950erne og Sine og Sørens husmandssted er indtegnet til orientering.


Overordnet har de ældre nordvestlige bygninger i det gamle Dalsgaard By tjent som base for de kommende og nuværende Ny Dalsgaard (blå) og Dalsgaard (orange), medens de nyere bygninger i det sydøstlige Dalsgaard By har fungeret som base for de jorde som naturligt har hørt til en gård med fortsat beliggenhed i det gamle Dalsgaard By (lilla), samt for det nuværende Gl. Dalsgaard (grøn) længst mod syd.


På grundlag af bebyggelsesplanen og kendte datidige bondegårdstraditioner er udarbejdet tidligere viste collage til illustration af hvordan der kan have set ud.


Bemærk romertallene der henviser til den gennemførte jorddeling. Den ene af de to små huse mrkt. V, hører tilsyneladende sammen med den omtalte mindre matrikel længst mod nordøst. Der hvor Sine og Sørens naboer Rasmus Pedersens levede i 1950erne. Den anden af de små huse, mrkt. VI, er formentlig et jordløst hus.


En lille krølle på udskiftningen kom allerede i perioden 1794-96 hvor samtlige ejendomme tilhørende Palstrup Gods blev frikøbt som selveje. Dette ser dog mest ud til at ligne en formalisering af de faktiske omstændigheder både her og i landet som helhed, hvor udskiftningen nok kan anses for at have været en forudsætning for det endelige frikøb. De tidligere fæstere har næppe selv haft de nødvendige penge, men i så fald blev købene i stort omfang finansieret via statslån… presset igennem ved lovgivning af hensyn til at opnå forbedrede produktionsforhold… da de gamle nu var økonomisk hæmmet af det forældede fæstesystem. 


Dyrkningssystemet var den gang overvejende et regelmæssigt græsmarksbrug, hvorved den ene halvdel af jordene hvilede, medens den anden halvdel var besået med hhv. byg, rug og havre.


Det var som 5- til 14årig barnebarn på Dalsgaard Mark at jeg oplevede Dalsgaard i 1950erne, og gennem dette tilhørsforhold anede jeg knap nok eksistensen af de to store gårde mod syd og nord. Dalsgaard var for mig "Dalsgaard Mark" om- og udtalt som… Dalsg'o. Gennem min, skal vi kalde det granskning af lokalområdet, er de to store gårde imidlertid dukket frem som et par uomgængelige emner at have med i et helhedsbillede af ejerlavet Dalsgård… et ord/begreb som jeg i øvrigt heller aldrig er stødt på den gang.


Begge gårde, der i sin tid nærmest må have været at betegne som proprietærgårde deltog, mig bekendt, ikke i nogen former for fællesskab i ejerlavet hvilket naturligvis er forklaringen på mit mangelfulde kendskab til dem. Stuehusene er i dag stadig beboet og jorden er i brug vedrørende planteavl, medens stalde og lader ellers står tomme eller er nedrevet. På denne måde deler gårdene skæbne med størsteparten af datidens blomstrende landbrugsejendomme i nutidens Danmark.

@


Matrikelkort over Dalsgaard By i 1791 og 1815

Klik på billederne og se hele ejerlavet

Tak til Verner!

Efter at have fundet frem til ovenstående historie har jeg siden fået et praj fra kusine Anettes mand Verner om, at Kjellerup, eller er det Silkeborg kommune, også har filosoferet over fortiden hvor man har fundet frem til noget lignende! Verner vedlagde et foto af en turistvejledning fra Hundeskoven, der befinder sig lige midt oven i det gamle Dalsgaard By, i nutidens Kjellerup. Skiltets tegner, og helt sikkert også forfatter, er Erik Bjerre Fisker. Han er søn på Gammel Dalsgaard og er bygningsarkæolog og identisk med min hovedkilde, fra år tilbage, hvor vi sammen med min morbror Henry besøgte både Gammel- og Ny Dalsgaard hvor man kan se de to... sammen med værterne på hovedtrapperne i dette websteds omtale af samme.

 

Se også afsnittet om Dalsgaard Ejerlav