hinge_serup

Pilgrimsruten Kjellerup Dalsgaard Familien Omegnen Alheden Slægten Globalt

Hinge Sogn var særlig nærværende for familien i Dalsgaard. Det var her Søren havde sin bedste tid i "karrieren" som mælkekusk i Nørskovlund, og det var fra nabolaget Hingeballe, at Henry fandt sin kone Anna. Ja, og så var det her vi havde købmanden i Astrup og svømmebadet i Hinge Sø.

I Astrup nærmest Dalsgaard, lige der hvor vi ellers drejede til venstre mod Hindbjerg, boede cykelsmeden Karl Ungmand. Ham var jeg gode venner med, og jeg nød at komme på hans værksted, der var som et teknologisk fristed for små drenge. Karl og hans husbestyrerinde Ann Marí var som godheden selv, omend de nok ikke var helt så stærke som folk var flest. Her var der altid tid til en snak og plads til at rode i uendelige dynger cykeldele hvor Karl da også ved lejlighed, og efter aftale med min mor, samlede den flotteste cykel til min fem års fødselsdag. Alle de halvrustne dele blev slebet og tørret af og malet blå og pyntet med overføringsbilleder, så den var flottere end noget jeg nogensinde havde set før, men på det tidspunkt anede jeg ikke at den var til mig… Karl forklarede bare, at den var til en lille dreng han kendte, og jeg undrede mig over hvordan nogen kunne være så heldig.

I modsat retning, når man drejede til højre kom man hen til købmanden i Astrup. Her kunne jeg selv løbe eller cykle op efter ting min bedstemor havde glemt at få med mælkevognen som ellers gerne tog en kurv med på ruten. Det var på den tid hvor der var rationeringsmærker på kaffe og sukker og hvor man fik sirup i et medbragt glas. Der var en fantastisk hyggelig stemning i butikken der altid duftede af friskmalet kaffe, og man kunne få et helt kræmmerhus fuld af blandede bolsjer for 25 øre… svarende til hvad min mor i hendes tid kunne få for 5 øre. Lige ved indkørslen til Astrup var der også et lille fælles frysehus hvor min bedstemor ofte havde ærinde, for her opbevarede hun familiens hjemmeslagtede kød, dengang længe før køleskabets indtog.

Søren E. Jensen (fætter) på besøg hos Karl Ungmann i Astrup.

Krista og Gerda ved Hinge Søbad

Brugsen i Nørskovlund

Vinderslevholm Gods

Pederstrup, Hinge og Serup sogne

Når ærindet blev for stort til Astrup og ikke stort nok til Kjellerup, så gik turen til Nørskovlund som var en ny og driftig landsby vokset op omkring dets Mejeri som hed Hinge Mejeri fordi det lå placeret ved et vejkryds i Hinge Sogn. Det var det mejeri min bedstefar havde kørt mælk til i mange år, så her har han på en god dag lige kunnet få en sludder med kollegaerne medens de ventede på at komme til for at læsse af, og lidt senere at læsse på til hjemturen. Ellers var landsbyens smed som oftest målet, her var der nærmest permanent kødannelse af hestevogne og bønder som skulle have deres heste skoet eller have rettet lidt på diverse landbrugsredskaber. I ventetiden kunne man så passende se sig lidt omkring og måske gøre et par indkøb i en af de, efter landlige forhold, mange butikker med brugsforeningen i spidsen. Eller man kunne lige få lavet en aftale med en håndværker som der også var flere af på stedet. På en måde kunne man vel godt kalde Nørskovlund en andelslandsby, den var i hvert fald vokset op sammen med andelsbevægelsen og man havde da også et forsamlingshus hvor jeg i sin tid fik min koppevaccination og hvor jeg igen vendte tilbage ca. 60 år senere for at holde et foredrag om mit arbejde i den tredje verden, og hvor jeg ved samme lejlighed kunne konstatere, at der stort set kun er kulisserne af landsbyen tilbage, lige som så frygtelig mange andre steder i verden, hvor der engang var liv og glade dage og nu kun er tomme kulisser og glemselens vemod tilbage.

Hinge Sø var engang egnens "svømmehal" og træfpunkt. Her tjente min mor sine første penge og købte et par røde sko. Det tog den gamle Søren en lang tid at komme over en sådan unyttig fråds i hans familie. På kirkegården i Hinge hviler Jakobine, Sines veninde og navnesøster.

Karl Ungmann er væk, her er hans hus i Astrup 2008. Nu er den gamle grusvej reguleret og asfalteret og møllen, købmanden og stationen i Hindbjerg, der ligger neden for bakken i horisonten, er væk. Det er købmanden, snedkeren og flere af gårdene i den anden ende af Astrup bag fotografen også.

Sine skulle i sine unge dage have haft sin gang i Serup, og måske har hendes gren af familien haft et tilhørsforhold her! Hendes søster Ingers familie med 7 børn boede en tid i Tange nær søen, men sønnen Egon som vi her kan se på Ingers arm bor så vidt jeg ved den dag i dag i Serup sammen med sine høns, som da jeg besøgte ham sammen med min morbror Henry i 2010. Det er Egons storebror Gunnar der står op ad muren, men ellers kender jeg kun lidt til familien. Ikke ud over at de hed Jørgensen og at et par af børnene emigrerede til Sverige.

Inger med Gunnar og Egon på armen

Hindbjerg Station

Huset er nok familien Jørgensens i Tange