...Tandskov...

August Juhls Baunehøjgård i Tandskov

Tandskov

Baunehøjgård med nye vinduer.

Baunehøj

Baunehøjgård med højere træer.


Det var i Tandskov at Georg Simon levede da han mødte Bodil i Dansk Vandrelaug. Før krigen var han kommet fra Tyskland til gården hvor han nærmest blev optaget som en søn i familien. Derfor var han da også kommet her tilbage efter krigen, da han i mellemtiden ydeligere havde måttet flygte til Sverige.


Som barn besøgte jeg gården en enkelt gang. Det jeg husker er, at både familien Juhl og gården blev omtalt med megen respekt for sin ordentlighed. Det ser man bekræftet på billedet herover. Det viser nærmest en præmiegård med alle de bedste kvaliteter man dengang kunne ønske sig. Billedet må være fra midt 1960erne hvor det var blevet muligt at presse hø til høballer samtidig med at man stadig brugte selvbindere til kornhøsten som står stakket så fint. Derudover er der græsmark og en kornmark som ikke er høstet ligesom to stykker med roer… sikkert sukkerroer og kålrabi. Nær gården er der et mindre stykke med kartofler, og ude langs læhegnene omkring gården er der sandsynligvis nogle bærbuske og man kan se en hønsegård med hvidkalket hønsehus. I centrum har vi så selve gården i fire længer med separat stuehus og plæne med flagstang samt blomster- og køkkenhave. Det er ikke til med sikkerhed at beskrive indretningen af de tre stald- og ladelænger, men her hvor stedet ses fra syd, så gætter jeg på at der har været kostald i den vestlige længe, lade og vognport i den mellemste nordlige længe og grisestald i den østlige længe.


Pigen på bukken på nederste billede får mig til at tænke på, at jeg ikke altid var en sød dreng dengang! I hvert fald har jeg fået fortalt af Bodil, at jeg under et besøg af Juel familien i Dalsgaard gloede dumt på en af deres piger, jævnaldrende med mig selv, og kaldte hende en broget ko med slet skjult henvisning til hendes fregner. Ja men altså, det er ikke en god historie synes jeg nu med røde ører i lys lue. Kun er det rart at tænke på, at sådanne vanartede uudholdelige drenge alligevel og trods alt kan vokse op og kun ønske at være alle pigers ven og for længst har fundet ud af, at det er meget smartere at sige

"Nej hvor ser du altså godt ud"!

For det bliver nemlig også altid til virkeligheden.

Georg netop hjemkommen fra Sverige

@