I 1902 rejste min bedstefars ældste bror Jakob Nikolaj til Amerika, sådan som rigtig mange europæere gjorde omkring århundredskiftet.

Der gik lang tid mellem nyhederne fra Jakob, som han primært blev kaldt, og jeg har som barn kun hørt ganske lidt om ham.

Således forlød det at min bedstefar Søren Erik Jakobsen havde købt Jakobs cykel umiddelbart før rejsen. Dels havde han nok haft brug for en god cykel, men det hed sig også at man på den måde hjalp emigranterne på vej økonomisk.

På et tidspunkt havde Jakob senere sendt en hilsen hjem og fortalt at han nu havde mødt gud der ovre, hvortil Søren havde svaret, at hvis det var det han var rejst efter, så havde han ikke behøvet at rejse så langt, for der var også mange der havde mødt gud her omkring Kjellerup… Det er mit indtryk at religionen dengang, langt mere end selv nu, kunne være anledning til familiære spændinger.

Nogle få år senere , mødte Jakob sin kommende hustru Annine Kirkegaard, en pige fra Thorning kanten hvor hans egen far Andreas også var vokset op. Sådan kan det gå, at man må kloden rundt for at finde ”naboens datter”. Noget der nok også har spillet ind her er, at Jakobs farbror... altså Andreas bror Niels Jacobsen nok har fungeret lidt som “kirsten Giftekniv” i det spil. Han havde sværmet meget for de religiøse muligheder både hjemme og i Amerika og færdedes derfor i sådanne kredse både her og der... og han har kendt Annine og præsenteret hende for Jakob, som gennem sin barndom ofte havde besøgt Niels der en periode var postbud og boede i Skræ.

Det vides, at Andreas medens de største børn var små, af og til rengjorde stivvognen for roetoppe og kogødning for at fylde den halvt med halm for at smide ungerne op på læsset og stævne ud fra Fundernørhede og tage på familiebesøg i Thorning, Knudstrup og Skræ. Med en sådan baggrund har det selvfølgelig været en stor tryghedsfaktor for Jakob at have farbroren i nærheden i det fremmede.

I det hele taget har der været et mylder af familiemedlemmer til alle sider der legede med tanken om Amerika, og rigtig mange førte også tanken ud i livet. Som nu også den morbror Niels Sørensen fra Hauge, som Jakob også besøgte i Thorning... han forsvandt også tilsidst til Amerika efter, at de 5 ældste af 6 børn forlængst var draget afsted. Sjovt nok havde den yngste Maren Nielsine Sørensen, som ikke tog afsted giftet sig med en Peter Dürr Kirkegård med hvem hun fik 12 børn hvoraf den førstefødte, Annine Kristine Kirkegård var den som siden blev Jakob Nikolajs hustru... altså var hun enda tættere på end en nabodatter!

Det vil sige, at Jakob og Annine grundet omstændighederne, formentlig uden ar vide det i forvejen, var i familie som henholdsvis barnebarn og oldebarn af  Søren Eriksen og Maren Sørensdatter i Hauge. Jakob via datteren Anne Marie der var hans mor, og Annine via sønnen Niels Eriksen der var hendes morfar og hans datter Maren Nielsine der var hendes mor.

Nå, mon ikke parret senere har fundet ud af slægtsforholdet… de mødtes trods alt i en kreds af danske hvor, udover farbror Niels Jacobsen fra Skræ, formentlig også deltog Jakobs to søstre Maria Petra og Andrea samt deres morbror Niels Eriksen og hans otte børn fra Thorning. Hertil kan sikkert også føjes Annines søskende Mettine Petrine, Ingrid Marie og Gottlieb Henrik samt deres farbrødre Christian, Joachim Severin og Søren.

Jakob Nikolaj slog sig først ned i Minnesota, hvor han arbejdede

ved landbruget. Efter et par år rejste han til Los Angeles og hav-

de forskellige jobs . Efter at han og Annine var blevet gift og hav-

de fået et barn, flyttede de til Oleander i Californien, hvor Jacob

arbejdede på kvægfarme og vingårde. Inden pensionsalderen flyttede

de til Fresno i Californien, hvor Jacob arbejdede for Sun-M.aid.Rai-

sin Co. og senere som sygepasser ved Fresno County Hospital.

Han døde 9.november 1956. Annine døde 7.februar 1982.

De efterlod sig børnene Ann, Henry og tvillingerne Ellen og Ruth.

I 1942, da U.S.A. gik ind i Anden Verdenskrig, gik Henry ind I flåden, hvor han tjente 3h år på en krydser i det sydlige Stillehav og sluttede som underofficer af første grad. Imens førte hans partner en restaurant videre. Senere i 1955 købte henry sin egen restaurant og bar

THE 0AKLEAF som blev Henrys sidste forretning.

Henry var en selfmade mand. Han og hustruen Nadine havde 2 børn:

Jacqulyn Jean (Jackie) *1945  og James Henry (Jim) *1947 i Fresno, Californien.

Apropros religiøs vækkelse, så har det klart været de mest vakte som drog vest over! Men som om det skulle være en naturlov, så er  familierne derovre også endt op i to hold fuldstændigt som jeg også oplever det på tætteste hold herhjemme.

Jakob Nikolajs døtre Ann, Ellen og Ruth har også dannet familier. Dog har jeg ikke så meget om dem, men det kan komme! Ligesom jeg også har noget liggende om de yngste efterkommere derovre.

De har næsten alle været forbi Danmark i de seneste år.

Slut med Amerika i denne omgang.

Maren Jakobsen

Maren overtog pasningen af de mindste efter moderens død men nåede også lidt rundt i sognet, før hun giftede sig senere i 1907 med en ung bonde fra Tollund, Knud Voldby... og de bosatte sig på et tomt stykke hedejord med et nyt stuehus, udstykket fra den nærliggende Tollundgaard,... huset kunne godt have været bygget af Marens far Andreas. Knud og Maren har derefter arbejdet hårdt med hedens opdyrkning og yderligere byggeri af udhuse, lade og stald indtil de i 1945

overdrog ejendommen til deres søn Jakob Otto Voldby.

Ellers var Maren en rigtig stærk og myndig kvinde. Hun var jo svigerinde til bedstemor Sine, men hun så hende nu mest som en svigermor, som hun mest frygtede når hun ville komme på besøg. Maren havde nemlig et særdeles skarpt blik for mangelfuld eller manglende udførelse af arbejdet i hjemmet... og var hun ikke tilfreds med hvad hun så, så skulle det også nok blive påtalt!

Man var meget hinandens vogtere i den tids familier, hvad jeg også selv har oplevet med bedstefar Søren. Det var vist min moster Anna, eller min mor Krista, der i anledning af et af hans besøg jamrede over, at han kun behøvede at være et sted i to minutter, før han instinktivt var i stand til at gå uden om al den flotteste rengøring og oppyntning og styre lige mod det eneste glemte hjørne hvor der stadig lå et par støvfnug, som han så gjorde som om han ikke så... idet han kunne fremstamme et næppe hørligt grynt.

Det blev dog hørt, og det var ikke fremmende for den gode stemning som dog aldrig alligevel blev rigtig nedtrykt. Glæden for alle andre ved at være sammen oversteg klart sådan surhed, og lyden ved den følgende middag ofte bestående af hakkebøffer, bløde løg med brun sovs og efterfølgende en månegul budding med en rød klat i midten af skålen, steg hurtigt til kaglende højder der snart fladede ud i en tilfreds gumlen, kun afbrudt af diverse personlige manifestationer tilsat godmodige sladderhistorier om alle de som ikke var til stede.

Ved et par tilfælde har jeg mødt et af Marens børnebørn Vita. Hun fortæller, at Maren godt nok ser meget afmålt ud, men at det skal man ikke lade sig narre af! Vita mindes nemlig, at maren var den mest fantastiske historiefortæller, som altid kunne tryllebinde sine tilhørere i såvel gråd som latter men først og fremmest også eftertænksomhed. Desuden sørgede hun med retfærdighed og kærlighed de mennesker som hun fik ansvaret for. Hun var en stor personlighed.

Line Kathrine Jakobsen

Line døde ung, 15 år gammel. Hun havde været “mærkelig”, men ingen har mig bekendt givet et bud på hvad og hvordan!

Søren Erik Jakobsen

Søren er der fortalt om andre steder her på sitet, og som omtalt, så kom han til at bo hos sine morforældre som 10 årig da hans mor døde. Dette var naturligvis en stor omvæltning, men omend en mindre... så var det også en omvæltning for Søren dengang hans ældste bror emigrerede til Amerika. Fra da af overtog han storebrorrollen for de øvrige søskende af Ane Maries kuld.

I den mere håndfaste afdeling betød det at han ofte måtte rede de mindre brødre Kristian Theodor og Niels Otto når de havde rodet sig ud i klammeri og slagsmål.

Marie Petra Jakobsen

Marie drog også til Amerika. Det rygtedes, at hun fik en datter og det viste familiebillede med bil og tekst her skulle være fra- og om hende.

Jakob Nikolajs barnebarn Jackie fortæller: She married and I don't know if she had children  she died young and The family didn't have much contact with her.

Sørine Krestine Jakobsen

Sørine giftede sig med slagter Madsen og levede i Horsens.

Hun skrev en spændende selvbiografisk beretning om sin barndom  i Funder og omegn som kan downloades og læses i sin originale udgave her: "Til mine børn”

Kristian Theodor Jakobsen

Kristian var den nærmeste lillebror til Søren. Han var 5 år da moren døde og var blevet hos faren men kom også på korte ophold hos morforældrene i Hauge hvor han nød tilværelsen sammen med Søren som han var meget glad for. Det var blandt andet de to som havde fanget et par små ål ude i Hauge Sø, hvorefter de om aftenen havde sneget sig ind i sovekammeret og puttet dem i Søren Eriksens natpotte, med det resultat, at den gamle havde fået et mindre chok, da han om morgenen ville tømme nattens resultater ud på møddingen, og troede at han havde fået indvoldsorm. I min indre biograf så jeg dem med fryd som de to slemme drenge Knold og Tot sidde bag møddingen og flække af grin. Efter det jeg har hørt og kender til min familie, så har de dog næppe fået smæk i sidste akt... sådan som originalerne.

Hvordan det i sin tid gik til ved jeg ikke, men Kristian endte tidligt på Sjælland og kom til at tale sjællandsk. Søren var således på et tidspunkt før min tid til Kristians bryllup derovre. Så Kristians børn kom også til at tale sjællandsk, hvilket lød vildt i mine jyske øren. Konen Helga døde allerede i 1946, og jeg har kun kendt Kristian som en lystig ungkarlet farbror der kom til familien i Dalsgaard med den ene “fremmedsprogede” kæreste efter den anden, og hvoraf en enkelt ihvertfald ikke tidligere havde mødt en levende ko! Det blev der grinet af længe efter.

Andrea Jakobsen

Andrea emigrerede til Amerika i 190?.

Jakob Nikolajs barnebarn Jackie fortæller: Stanley is Andrea's Son.  She lived in San Franciso. The family kept contact with her and we visited several time when I was young. I believe they are all dead now?

Stanley var i Danmark omkring 1980 hvor han bla.a. besøgte min moster Bodil. Ellers har jeg ikke hørt om hans besøg, eller hvor han boede i USA.

Ane Bertine Jakobsen

Ane var Ane Maries yngste datter og hun lærte derfor aldrig sin mor at kende, men måtte klare sig med far Andreas, hendes større søskende og stedmoder Emma.

Om hende ved jeg kun at hun boede sammen med sin mand Michael og børnene i en lejlighed i Alderslyst i Silkeborg. Hun var et meget venligt og rart menneske som med mellemrum kom på besøg i Dalsgaard

Reinholt Vendel Jakobsen

Reinholt og Astrid har jeg mødt en enkelt gang hos Sine og Søren i Søndergade.

Ved et tilfælde er jeg siden stødt på Reinholts navn på en webside

“Vort Sogns Historie”

Åge Kieler Jakobsen

Om Åge Kieler ved jeg ikke andet end hvad der står i nedenstående nekrolog fra en avis. Heraf formoder jeg så, at det omtalte køb af ejendom på Funder Nørhede handler om barndomshjemmet, som altså ikke har været i Elling som avisen skriver, men på Funder Nørhede.

Edith Gudrun Jakobsen

Om Edith ved jeg kun, at hun var født på Funder Nørhede i 1909 og at hun døde i Silkeborg 1976.

Der foreligger ikke meget andet om Sørine. Dog ved jeg at både Anna, Henry og min mor Krista tog på cykelferie hos hende i Horsens mere end en gang, så der har været kontakt i familien. Desuden var der en fra den side der hed Erna (svigerdatter!) tror jeg, som deltog i min mors begravelse!

Ja og så erindrer jeg, at Sørines børn og/eller børnebørn engang i 1980erne tog navnet Wendel til efternavn.

Hvordan han fik sig organiseret med de fem børn efter Helgas død ved jeg ikke. Men den unge Børge var en hyppig gæst i Dalsgaard i min tid, hvor jeg husker en guldtand der glimtede i hans smil. Siden mødte jeg ham på byggepladserne i Aarhus hvor han var chaufør for en tømmerhandel.

Niels Otto Jakobsen

Niels forblev ungkarl og når Søren var syg trådte han ofte til som husbondafløser i Dalsgaard. I sine unge dage ser det ud til, at han som Kristian drog ud i verden og at han havde en periode på landbrugsskole på Fyn! Niels kom bare hjem igen og holdt primært til i Silkeborg.

Niels skrev ofte til familien først på Almtoft Mark og siden på Dalsgaard Mark, og Sine svarede. Det var først og fremmest postkort og korte beskedder... lidt som vor tids SMSer.

ANDREAS OG ANNA EMMAS BØRN

Det har været karakteristisk, at Andreas børn i de to kuld holdt sig til hinanden hver for sig, og da jeg er efterkommer af Ane Marie ved jeg så at sige ingenting om Anna Emmas efterkommere.

Af omtalen her kan jeg forstå, at Reinholt har overtaget sin egen gård på Funder Mark i 1945.

Deraf formoder jeg, at han nok har passet husmandsstedet Funder Nørhede siden Andreas tid og frem hertil, og har så samtidig skiftet med lillebroren Åge Kieler.