Første mand på Thorning Vestermark var Johan Wendel Breuner fra Trehuse, ottende barn ud af elleve. Dels havde han gennem kæresten Ane fra Skræ sine forbindelser og dels havde han som 3. generations indvandrer nok stadig noget pionerånd i sig... for hans far, Johan Jacob havde trods alt været primus motor ved  opbygningen af bopladsen Trehuse, som lå lige på den anden side nord for Havredal.

Familien Breuner’s første hjemby.

Måske mere upåagtet kom Wendel heller ikke helt så tomhændet ud i verden endda, for en af familiens gode venner i Trehuse, var den betydningsfulde kartoffeltyske handels- og gårdmand samt Blichers ven… Johannes Keller. Han var i flere omgange sognefoged i Thorning, og har helt sikkert også støttet Johan Wendel’s overtagelse af hedeparcellen, og var da således også forlover ved selve brylluppet.

Forbindelsen med Keller hang sammen med, at han og hans lillebror siden 12årsalderen havde været plejesønner og hyrder hos Johan Wendel’s farbror Johan Phillip i Trehuse. Han var gift med deres moster Anna Margrethe Jung, og da de to Keller drenge blev forældreløse var det dem der som nærmeste familie tog sig af dem... og det var ikke noget problem, tværtimod, for de var i fuld gang med at opbygge den anden af de tre gårde i Trehuse.

Jordstykket eller måske var det en forladt og nedbrudt gård på Vestermark, der endnu ikke var matrikuleret, lå i det åbne hedelandskab lige uden for det yderste af Skræ’s ejerlaug. Her var Johan længe før brylluppet i fuld gang med at vende lyngtørv og bygge udhuse og stalde. I første omgang nok en meget simple bygning, et  såkaldt spændhus der kunne give husly under opførelse af de noget mere krævende og langsigtede byggerier af lade og stalde etc.

Spændhuse var mindre bygninger bestående af et saddeltag med hanebåndsspær, anbragt direkte på jorden eller på meget lave sidevægge og i mange tilfælde også med en halv meter dyb udgravning  midten af huset...

stort set, som man ved, at de også lavede huse helt tilbage i jernalderen.

1815 Ejendommen eller jordstykket lå uden for lov og ret!

1815 En kollage med et spændhus og nye stald- og ladebygninger i baggrunden.

Et hjulspor førte videre ud forbi Karup Kirke.

Stedet lå ved et hjulspor der i lange tider førte fra Thorning, Knudstrup og videre ud gennem endnu mere hede helt til Karup, sådan som det illustreres på billedet af vejen der hvor den passerer Karup Kirke... det var dengang der endnu kun var stald- oogladebygning, for vi ved at stuehuset først blev bygget af næste generation ved Jacob Johansen og at vi deraf, med rimelighed kan slutte, at man i begyndelsen primært har haft fokus på at etablere de vigtige produktionsbygninger.

Bygningerne var bygget efter tidens standard med bindingsværk og med saddeltag, tækket med halmstrå og lyng. Bindingsværkets stolper har sansynligvist været sat direkte på et sylstensfundament bestående af marksten og lerjordsmørtel. Det har ikke været nogen optimal løsning, men den har været meget almindelig... og træværket var her iøvrigt heller ikke egetræ, sådan som kartoffeltyskerne havde bygget- eller nærmere, havde fået bygget, sine første gårde i kolonierne... støttet af staten, som det jo var. Nej nu har det overvejende været nåletræ af blandet kvalleitet. Måske har der også været noget genbrugstræ og andre sorter... man har brugt hvad man kunne skaffe. Tavlerne har antagelig været muret af soltørede lerjordssten i lermørtel som altsammen er blevet pudset eller nærmere svummet i samme materiale.

1855 Frederik Vermehren’s fårehyrde kunne godt have gået vejen forbi på Vestermark.